Side:Peer Gynt.djvu/141

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

Tænke ædelt, er mer, end at vide sig rig.

Bare bygge på ham. Han ved hvad portion
af nødens kalk jeg er mand for at drikke.
Han er faderligt sindet imod min person; –
(kaster et øje ud over havet og hvisker med et suk:)
men økonom, – nej, det er han ikke!
————————
(Nat. Marokansk lejr på grænsen mod ørkenen. Vagtild og hvilende krigere)

EN SLAVE

(kommer og river sig i håret)
Væk er kejserens hvide ganger!

EN ANDEN SLAVE

(kommer og sønderriver sine klæder)
Kejserens hellige dragt er stjålen!

OPSYNSMAND

(kommer)
Hundred slag får under sålen
hver, som ikke tyven fanger!
(Krigerene stiger tilhest og galopperer bort i alle retninger)
————————
(Daggry. Trægruppen med akazier og palmer. Peer Gynt i træet med afbrukken gren i hånden holder sig en sværm abekatte fra livet.)

PEER GYNT

Fatalt! En højst ubehangelig nat.
(Slår om sig.)
Er du der igen? Det er dog forbandet!
Nu kaster de frugt. Nej; det er noget andet.
Et væmmeligt dyr, den abekat!