Side:Peer Gynt.djvu/14

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


skulde stå som stav og støtte
for din gamle skrale moer, –
skulde gårdens gerning skøtte,
værge slumpen af din arv; –
(græder påny)
å, Gud hjælpe med for nytte
jeg har havet af dig, din skarv!
Hjemme ligger du i gruen,
roder rundt i kul og emmer;
mellom bygdens folk du skræmmer
jentene fra gildestuen, –
gør mig spe på alle kanter,
slås med sognets værste fanter –

PEER GYNT

Lad mig være.

ÅSE

(følger efter)
Kan du nægte
du var fremste mand i laget
i det store basketaget,
som for nylig stod på Lunde,
der I slogs som olme hunde?
Var det ikke dig, som knækte
armen på han Aslak smed, –
eller idetmindste brækte
ene fingeren hans af led?

PEER GYNT

Hvem har fyldt dig med slig præk?