Side:Peer Gynt.djvu/12

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


du har ret i hvert et ord; –
vær så blid og glad –

ÅSE

Ti stille!
Kan jeg glædes, om jeg vilde,
jeg, som har sligt svin til søn?
Må det ikke bittert krænke
meg, en stakkars magtløs enke,
stødt at fange skam for løn?
(græder igjen)
Hvad har slægten nu tilbage
fra din farfars velmagtsdage?
Hvor er skæpperne med mynt
efter gamle Rasmus Gynt?
Faer din gav dem fødder, han, –
ødte dem så glat som sand,
købte jord i alle sogne,
kjørte med forgyldte vogne –,
Hvor er det, som gik tilspilde
ved det store vintergilde,
da hver gæst lod glas og flaske
bag sin ryg mod væggen klaske?

PEER GYNT

Hvor er sneen fra ifjor?

ÅSE

Du skal tie for din moer!
Se tilgårds! Hvert andet rude –
hul er fyldt med gamle klude.
Hægn og skigard ligger nede,