Hun: Fra Skoven.
Han: Hvad gjorde du der?
Hun: Jeg søgte Føde.
Han: Fandt du noget?
Hun: Nei.
Han: Hvor finder du den da?
Hun: I mit Hjem; min Adam føder mig.
Man skulde rigtignok ikke tiltroe vor første Digter slige Barnagtigheder, og dog er der, især i hans ældste Digt-Samling, Steder, som nok skal være spansk-tieckske, der have -en vis Lighed dermed.
14de November.
Af Dagens Intelligentsseddel afskriver jeg det skjønneste og meest rørende Avertissement, jeg i lang Tid har læst. Det er fra Krigsraad Nielsens Datter, gift med en Stolemager Hansen, der døde kort efter hendes Fader: „De haardeste Slag have rammet mig i disse Dage. Den berøvede mig min Fader den 28de f. M., min Mand den 7de d. M. Min sørgelige eneste Eiendom er tre smaa Børn. Gud hjælpe dem og mig!“ Det er noget ganske andet end de spaltelange Beklagelser, man undertiden læser fra Enkemænd og Enker, som ere gifte igjen, inden Aaret er omme.
15de November.
I Classesamlingen foretoges et Forslag om at trykke Hansteens berømte Afhandling om Magneten, hvilken Videnskabernes Selskab ikke har Raad til paa egen Bekostning at udgive. Forslaget forkastedes, da dertil vilde fordres 6–7000 Rd. i Forskud. Iøvrigt foretoges blot Ordbogens Revision. – Iaften var jeg indbuden til Toldprocureur Omsen, hvor jeg med Forundring hørte, at Præsident Bulls Søn er bleven Krigsassessor, „ventelig“, anmærkede en af Selskabet, da man undredes, hvorfor han fik denne krigerske Titel, „fordi han ikke duer til at udrette noget Nyttigt i Freden.“
