rende og fordeelagtige Betingelser. Døderlein ønskede sig en Afskrift af denne smukke Pjece; jeg ønskede aldrig mere at see den, og saa lidet jeg som svagt Individ kan modsætte mig bydende Nødvendighed, saa vis kan man være paa, at den Smule Veltalenhed, Vorherre har undt mig, ikke skal misbruges til at at føre mine Medborgere paa Afveie, og at, naar det ikke længer kan nytte at tale for Ret og Pligt, saa skal jeg tie.
3die August.
I Egenskab af Censor gjennemlæste jeg Provst Kamstrups Afhandling om Skolevæsenet, og skrev til Indrykkelse i Selskabet for Norges Vels historisk-philosophiske Samlinger de Anmærkninger derved, som jeg fandt mig beføiet til at gjøre. De vare ikke mange eller betydelige, da jeg i det Hele er enig med Forfatteren, skjøndt jeg rigtignok, hvad Præsternes Deeltagelse i Skolevæsenet maa sige med Cosmoligoreus: Video meliora proboque, deteriora sequor. Jeg er desværre altfor indolent i den Sag, og det værste er, at det ei engang staaer i min Magt at føle levende Interesse derfor. „Naar Tidsalderens Aand arbeider mod almeen Forædling, kan det bedst organiserede Underviisningsvæsen ikke fremme den“, er endnu min stadige Troesbekjendelse, og denne Aand har ikke forbedret sig i de 7 Aar, siden jeg i min Tale i von Westens Institut, søgte at bevise denne Sætning.
Den svenske Proclamation[1] synes atter at ville sætte Wulfsberg i den exalterte Stemning, han var i, da Prinds Christian blev valgt til svensk Thronfølger. Ham som saamange andre ulykkelige Mennesker forekommer nok enhver Forandring ønskelig, da den maaskee kan være Forbedring for dem, mens det neppe er muligt, at deres Kaar kan forværres. – Der
- ↑ Dette Flyveskrift findes aftrykt i Y. Nielsens Grev H. Wedel-Jarlsberg og hans Samtid, I, 527 fg.
