16de Mai.
General Lowzow har nu ogsaa faaet Commandeurkorset syet paa sin Morgenfrakke; han tør maaskee ogsaa have det paa sin Nattrøie, at, om Nogen tog ham paa Sengen, det strax kunde erfares, at han er den Mand, Kongen ærer. – Jeg havde atter Besøg af Præsten Irgens, som medbragte nogle Prædikener til Gjennemlæsning og bad mig derhos give ham Raad, hvorvidt jeg fandt det tjenligt, at han lod et Par af dem trykke og tilligemed sin Ansøgning om Korskirkens Sognekald sendte Kongen dem som en Slags Legitimation for hans Duelighed. Hvad hermed vil udrettes, kan jeg ikke vide, men jeg maa tilstaae, at Prædikenerne vare vel udarbeidede, at hans Religionslære er sund og ægte christelig, og at hans Sprog er reent og paa sine Steder skjønt. Man siger, og han erkjender i visse Maader selv, at han ikke udfører dem meget vel, og det er ret beklageligt, thi ellers vilde jeg, Rein undtagen, sande Bispens Ord, at han er Byens bedste Prædikant, ham selv naturligvis heller ikke iberegnet.
17de Mai.
Første Pintsedag. Jeg var atter i Nykirken. Altfor lidet er her i mine Øine for Sandserne. Til Aandens Opløftelse, saalænge den boer i et skrøbeligt Legeme, hører meget mere, end man finder her. Jeg veed vel, at jeg hermed desværre bryder Staven over min egen Slotskirke, men den har jeg heller aldrig forsvaret eller rost. Nykirken er, som jeg før har sagt, lys og simpel, men den ligner dog mere en Stue end en Kirke. Man stemmes ikke til høitidelige Følelser ved at træde ind i den. Orgelet er for en saadan stor Kirke for lidet og uanseeligt, og forved Alteret er en Døbeanstalt, som hidses ned, naar den skal bruges og skal nok være i moderne Stiil, men seer i den svævende Stilling meget grotesque ud. To store Lys stod paa Alteret, som første
