diket i saadant et herligt Tempel. – Han havde nylig faaet et Brev fra Ordenscantzleren til Svar paa en Taksigelse, han efter Skik og Brug (som jeg hører) havde indsendt for sit Commandeurkors. Han havde der sagt, at det han herefter som Olding kunde gjøre for Konge og Fædreland var for ubetydeligt til at gjengjælde en saadan Naade, men at han havde 34 Børnebørn, hvilke han, saa længe han levede, vilde efter deres Alder og Forstand indprente, hvad de skyldte en saadan Konge og et saadant Fædreland, og at det tilkom dem i sin Tid at betale deres Bedstefaders Gjæld. Dette Brev havde Moltke viist Kongen, og denne overdraget ham hjerteligen at takke Brun, hvorover denne ikke var lidet glad og stolt.
2den Mai.
Tilligemed en Billet fra Biskop Brun, hvori han indbød mig til imorgen Aften, fik jeg den epistola encyclica, hvorom jeg skrev under 13de April. Nu har da dette beundringsværdige Foster seet Dagens Lys, er trykt i Kjøbenhavn, henved 2 Ark stort, med alle 12 Bispers For- og Tilnavne, samt de Gradueredes Dr. og indeholder – nogle meget trivielle Anmærkninger og Formaninger om at afværge Ægteskabsskilsmisse i Anledning af den sidste Forordning desangaaende. Jeg maatte skamme mig i mit Hjerte, om jeg ikke paa min Ordinationsdag for 19 Aar siden havde vidst hvert Ord, Münter her fortæller os, og om jeg ikke i min hele Embedstid efter Evne og Leilighed troeligen har fulgt de Regler, her gives. Men ogsaa maa jeg tilstaae, at jeg har oplevet Tilfælde, som den meget lærde, men for sund Sands og Erfaring blottede Münter aldrig har tænkt sig eller kjendt, og hvor de Regler, han foreskriver, vil være omtrent ligesaa virksomme, som om jeg vilde gaae ned i Stuen og moralisere for min Moders arrige og lunefulde Hund. Over-
