Moder), at da hun giftede en Datter bort til Apotheker Bull, havde hun selv Dameselskab af sin Familie i et andet Værelse. Datteren sad ene mellem lutter Mandfolk ved Brudebordet; hendes egen Moder viste sig ikke der under det hele Maaltid.
28de April.
Jeg var indbuden hos en Capitaine Geelmuyden, hvis eneste Datter offentligen skulde forloves med en Lieutenant Segelke. Det er et meget vakkert og tækkeligt ungt Par, og forsaavidt var det en glædelig Festdag, men som Gjæstebud var det lidet interessant. Familieforhold og deslige havde samlet en Hob heterogene Mennesker. Kjedsomheden fulgte, saavidt jeg kunde mærke, os allesammen som en tjenstfærdig Lakei fra det ene Værelse til det andet; den ledsagede os ogsaa ind i Spisesalen og tog Plads bag vore Stole. Min Borddame var Grübelings Søster, gamle Oberstinde Thodal, en hjertelig god og snaksom Kone, men som helst snakker om hvilken Mad hun og hendes Broder kunne lide og hvilken de ikke kunne fordrage. Vi fik fortræffelig Mad, og der var aldeles ingen Sviir, hvilket ogsaa tjener mig bedst.
31te April.
Under Forberedelsen til denne Dags Middagssøvn læste jeg nogle virkelig meget fornuftige Tanker hos Tullin om Fornuften. Det er noget af det bedste prosaiske, jeg har læst fra den Haand. I den Tid, da Horrebov, uden at kjende enten Jesus eller Fornuften, hver Uge i sit Blad meddelte Publicum sine løse og vaklende Principer om begge, vilde vistnok „hver halvaarsgammel Viis i Kongens Kjøbenhavn“ fundet Tullins Raisonnements yderst latterlige, men nu, da man er vaagnet af Rusen, og erkjender de saare snevre Grændser, der aftegnedes vor egentlige Viden, nu ville vistnok de fleste selv øvede Tænkere finde meget sundt og
