26de April.
Idag var jeg i Korskirken, Bergens tredie Hovedkirke. Jeg kan ikke sige, jeg i Almindelighed ynder Korskirker; denne er imidlertid ret smuk. Den residerende Capellan Brun[1] prædikede og Kirken var overmaade fuld. Efter et Sted hos Esaias, han havde valgt til Indgangssprog, og som var hans egentlige Text, var hans Thema: „Et Øieblik synes Gud at forlade os, men kun for at omarme os med større Kjærlighed.“ Hvad jeg fandt at laste var, at Prædikenen lignede mere enkelte afrevne Fragmenter af et Heelt, end en sammenhængende Tale, og at hans Organ fattes Manddoms Fylde, hvori han ingenlunde slægter sin Fader paa; men ellers var jeg særdeles vel tilfreds med ham. Ingen af de Prædikener, jeg denne Gang har hørt i Bergen, har i den Grad fyldestgjort mig. – Paa Hjemveien gjorde jeg en Spadseretour i en offentlig Have, som kaldes de Besches,[2] og her saae jeg med Glæde disse Vaarens første fødte Børn, en Hob simple Smørblomster, der stode rundt om en lille Dam. Skjønnere og gavmildere er Naturen i vor Egn, naar den vaagner, men o den evig lange Slummer!
27de April.
Endnu en af Bergens underlige Skikke: Brylluper, som ellers gjøres meget Væsen af, og hvorved Gjæsterne endog ere forpligtede til at give Brudegave, ere som oftest Mandfolkeselskaber, og Bruden undertiden det eneste Fruentimmer ved Bordet. Dette gik f. Ex. saavidt hos en Mad. Geelmuyden (en af de Damer, som undertiden besøger min
