5te Februar.
Dagens Historie er mit Præstegilde. Klokken 2 samledes hos mig følgende Embedsbrødre: Bispen, Schmidt, Hount, Sigvardt, Provst Hopstock paa Toten (ogsaa udnævnt til Ridder, formodentlig paa Grund af hans Duusbroderskab med Cancelliepræsidenten, thi hans øvrige Meriter ere ubekjendte), Dr. Neumann, Provst Stenersen fra Nittedalen, Dr. Garmann, Wulfsberg og hans Onkel Provst Wulfsberg fra Aamodt (en vakker kraftfuld Olding), Provst Dircks (en dannet og elskværdig Mand), Lassen fra Gran, Bjerk fra Nannestad, Brødrene Munch, Juell, Borch og den elskværdige Schnitler fra Rygge. Jeg havde faaet god Viin, og i det Hele herskede en særdeles behagelig Tone. Da Fiskebuddingen kom ind, omdeltes en Sang af Schmidt, hvorved jeg udbragte: „Den geistlige Stands og dens værdige Medlemmers Skaal!“ Derpaa kom min Sang til Bispen, og min Toast lød saalunde: „Hr. Biskop! Oplysningens, Fædrelandets og vor Stands Vent vi takke Dem for alt, hvad De er for hine og for os! De høste ønskede Frugter af alle Deres Bestræbelser, og leve længe for at nyde dem!“ Paa en værdig og passende Maade, med umiskjendelig Følelse takkede han os for denne sjeldne Hyldning, og erkjendte denne Dag for en af de lykkeligste i sit Liv, da han nød et saa udmærket Beviis paa sine Brødres Venskab og Agtelse, der „næst Hjertets Fryd over stiftet Gavn“ vilde være hans Arbeides kjæreste Løn. Munchs „Af Norges svundne Herlighed“ var den næste Sang, og vi drak Fædrelandets Skaal. Nu istemtes en ny, meget vakker Sang af Munch til Selskabet for Norges Vel, hvis voxende Flor vi under Glassenes Samklang ønskede. Til Norges Universitet havde Wulfsberg efter min Begjæring skrevet en Sang. Imedens han nu, efter at denne Skaal var udbragt, udarbeidede et Gratulations-Impromtu til de to Muncher, gav Schmidt os et Par af
