ærgredes jeg. Det skulde undre mig, om ikke min Sidemand Oberst Hegermann gjorde ligesaa.
21de December.
Nu i Herrens Navn! idag har da den hæderlige Skolecommission begyndt sine Forhandlinger. Efter megen Ventilation blev man omsider enig om, at vi vexelviis, altsaa hver femte Søndag, skulle besørge Inspectionen ved Søndagsskolen. Iøvrigt fremlagdes et aarsgammelt Forslag af en høilærd Skomager Wergeland ((Præstens Broder) om techniske Forelæsninger af Haandværksmestre, der skulde staae i Forbindelse med Søndagsskolen, samt om en offentlig Disputats paa Raadhuset i Magistratens og enhver conditioneret Mands Nærværelse, saavidt Rummet tillader, hvilken Enhver, der vilde indgaa som Mester i et Laug, skulde holde. Det sidste kunde man naturligviis ikke indlade sig paa, men man vilde offentligen bekjendtgjøre, at den Haandværker, der havde Lyst til paa saadan Maade at aagre med sit Pund, stod det frit for.
22de December.
Min Kone udlod sig med, at jeg spilder megen Tid med Dagbogsskrivning, og hun kan tildeels have Ret, men desuagtet kan jeg nu ikke afbryde dette behagelige Arbeide. Tvertimod ønskede jeg ikke alene at have gjemt mine Kjøbenhavnske Dagbøger, men og at have fortsat dem uafbrudt til denne Stund, da jeg nu kunde vidst adskilligt, som jeg nu har glemt og fremfor alt anstillet interessante Sammenligninger mellem før og nu, der vilde udvidet min Menneskekundskab og skjænket mig megen intellectuel Fornøielse.
25de December.
I Morges længe før Dag var vore Tjenestefolk paa Færde, for at komme i Froprædiken i Byens Kirke. De vare saa tidligt ude, at de fandt Fæstningsporten lukket og maatte vende tilbage, og da de igjen gik ud, fandt de Kirken
