Side:Pastor Kristensens Kristusfornægtelse.djvu/42

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

og Søstre, gjøre vort til at løfte os selv frem ved at løfte andre. Vi tror ikke, at den ufeilbare Sandhed er nogen enkelt Religions Monopol, saaledes heller ikke den saakaldte Kristendoms. Vi tror der findes Sandhedskorn i alle Troesbekjendelser, ligesom der i alle findes Tilsætninger af Vildfarelse. Vi vurderer den alvorlige Søgen efter Sandheden hos alle Mennesker, og denne Søgen kan findes hos alle Religionsbekjendere; derfor prædiker vi Tolerance, mens vi paa samme Tid naturligvis elsker og forsvarer det, vi har fundet Hvile i som Sandhed. Vi finder i vort eget Bryst, i vor gudgivne og gudoplyste Fornuft og i vor Samvittighed en Norm for det Rette, der skal lede os og ikke i nogensomhelst Bog af ukjendte Forfattere, fra ukjendte Tider. Vi tror at Synd medfører Straf, Renhed og Retfærdighed sin Velsignelse, at ingen kan sone for min Synd uden jeg selv, og at dette er en Retfærdighedens Grundlov, som ikke kan krænkes. Vi tror at al Aabenbaring fra Gud til Menneskene sker ved menneskelig Mellemkomst og følgelig ogsaa til en vis Grad maa besmittes af menneskelig Vildfarelse. Derfor tror vi ogsaa der gives Vildfarelser i Bibelen som i andre inspirerede Bøger, hvis vi vil bruge dette Udtryk om dem.

Jeg tror denne Lære har en ganske anden Magt til at smelte, fengsle, oplyse Menneskenes Sind, end den gamle Skrækkens Religion, der syr Sovepuder under Folks Synder ved at lære, at Menneskene er totalt fordærvede og kan intet gjøre