da noget Bevis for hans Guddom, eller er det et Under? Pastoren lærer jo selv, at alle Menneskers Legemer skal staa op og det længe efter de er hensmuldrede — det maatte da være et endnu større Under end det med Jesu Legeme, som dog var forholdsvis friskt; men slutter Pastoren af dette større Under, som foregaar efter hans egen Tro med alle Mennesker, at alle Mennesker derfor er Guder? Nei. Altsaa det som alle Mennesker har tilfælles med Jesus, Opstandelsen — enten man altsaa tager denne legemlig eller bare aandelig — det kan da ikke skille ham fra os, men heller bevise, at han var Menneske som vi, ogsaa delagtig i en Opstandelse gjennem Guds Kraft. Enten denne foregik lidt før eller lidt siden kan da intet gjøre til Sagen. Om denne Pastorens Paastand her gjælder det derfor bogstaveligt, at „den gaar over min Forstand og ind i Prestens“.
Hr. Pastor Kristensen siger, at jeg gjør et stort Nummer ud af den athanasianske Bekjendelse; men jeg gjør ikke et større Nummer af den, end den gjør af sig selv; jeg læser den nemlig bare op og lader Tilhørerne selv dømme. Han indrømmer dog, at den „indeholder en Mængde logiske Monstrøsiteter, som intet Menneske kan døie“, og alligevel vil han paastaa, at den er en „myndig Røst“, som overdøver Kamplarmen og bringer den til Taushed, idet den fastslaar, hvad der her skal gjælde for ret kristelig Forstaaelse“, at dens „korte fyndige Sætninger raaber afveien til alle Kjættere og
