Hopp til innhold

Side:P. A. Munchs Levnet og Breve i Familiekretsen.djvu/27

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
13

kjørt, men i Regelen maatte Benene bruges, og det var stor Glæde efter Skolestrævet at se Hesten staaende udenfor.

Sommer- og Juleferien, samt Paaske og Pinse var altfor korte, Maanedslov blev ofte afknappet, saa de havde liden Tid til at friske sig op i; Skoletiden blev saaledes altfor anstrengende, og flere, ja mange af Eleverne opnaaede ingen høi Alder. Men Munch talte dog altid med stor Kjærlighed om sit Skoleliv, som Rektor Ørns store Elskværdighed kastede Glans over. Han havde en merkelig Gave til at lede og anspore disse Unge. Selv en fuldendt Gentleman gik han ud fra, at ogsaa Gutterne var det. I de høiere Klasser tiltalte han dem bestandig som: «Mine Herrer» og viste saadan Tillid og Tiltro til deres Æresfølelse, at Munch sagde, det kunde aldrig falde dem ind at narre Ørn eller skulke for ham, dertil elskede de ham for høit, og de syntes, det vilde været en Lumpenhed uden Lige at have gjort noget galt bag hans Ryg.

1826 blev Munch konfirmeret i Gjerpen Kirke sammen med Otto Løvenskjold, og blev dertil forberedt af Faderen.

I 1827 kom Provst Munch paa Stortinget, og da hans Hustru fulgte med ham, havde Børnene hjemme paa Prestegaarden freies Leben, og de morede sig da, især om Søndagene, med at fyre med Smaakanoner, og denne Lyst fulgte