«Men hvorfor, han som er saa snil.?»
«Ja, men han regner med mig, skal jeg sige dig!»
Flere Gutter foruden Munch blev uddannede under Faderen, der dog ikke kunde magte det altsammen alene. Det var de to Onkler Paul og Ivar Hofgaard — begge noget ældre end Andreas — Hans Møller, Søn af Grosserer Møller i Porsgrund, Otto og Leopold Løvenskjold, Sønner af daværende Statsraad Severin Løvenskjold, omtrent jevnaldrende med Andreas, den voksne Franskmand Dublicat, og den senere Sogneprest til Oddernæs, Knut Knutzen. Med Undtagelse af Løvenskjolderne boede alle disse paa Prestegaarden, saa der var noksaa livligt i de Aar, da ogsaa Andreas’s to yngre Brødre senere deltog i Undervisningen.
Merkelig nok kunde Faderen, trods sine omfattende Embedsforretninger, afse Tid til at lede disse mange Gruppers Undervisning. Han besad betydeligt Kjendskab til levende og døde Sprog; af de levende talte han flydende baade fransk og tysk; han havde et udmerket Bibliotek, og var tillige musikalsk, spillede en meget god Fløite, hvilket Spil han ogsaa lærte sin ældste Søn, saa begge blæste meget smukt sammen. Nogen Idrætsmand som Gut var Peter Andreas ikke, og heller ikke i den senere Alder, men han var som voksen Mand en ualmindelig god og udholdende Fodgjænger.
