Side:P. A. Munchs Levnet og Breve i Familiekretsen.djvu/17

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
7

hvis nu jeg og alle dine Bøger faldt i Vandet paa en Gang, og du blot kunde redde en af Delene, hvem vilde du saa redde?» Andreas sad i den pinligste Vaande. Pludselig udbrød han: «Men Mor! du kan da skjønne, at jeg ikke kunde lade Bøgerne mine gaa under.»

En Skikkelse, som spillede en stor Rolle i Munchs Barndom, var hans gamle Barnepige Ingeborg. Hun var fuld til Randen af alle mulige Viser og Historier, og det var en af hans fornøieligste Timer at sidde og høre paa hende. I sine ældre Dage talte han ofte om hende, og sang med stor Fornøielse mange af disse Visestumper for Bekjendte og Venner.

Munchs Undervisning i de enkelte Skolefag blev ledet af en meget flink Seminarist fra Blaagaards Seminarium ved Kjøbenhavn, Kirkesanger Kristen Lund, som kom hver Dag i mange Aar til Prestegaarden. En liden pudsig Historie om Munch og Lund kommer mig i Minde. Munch var i sine Guttedage ingen Regnemester, og Lund var jo den Mand, som skulde bibringe ham denne Kundskab. Han havde derfor et Horn i Siden til ham. Engang var de ude at kjøre i flere Slæder, og Lund sad i den første. Nu ved man, at naar en Hest kommer lige efter en anden, ser det ud, som om Hestehovedet kommer over den første, og Munch skal have ytret til sin Ledsager:

«Aa kjør over Lund der!»,