sees, at dette inddeeltes i fire Nationer, den gallicanske, den picardiske, den nordmanniske og den anglicanske, og at til den sidste ogsaa regnedes de Skoter, Tydskere og Nordboer, som studerede ved Universitetet. Blandt Nordboerne nevnes i hiin Rotulus flere svenske, men ingen Nordmand.
Det er ellers let at indsee, at hvis man havde alle Brev-Regester fuldstændigt, vilde enhver i Supplicationsregesterne optagen Resolution findes repræsenteret i hine ved et særegent Brev og Supplicationsregesterne i saa Henseende gjøres overflødige. Men nu findes hine ej fuldstændigt, hvor Papirsbøgerne mangle, og supplik-Uddragene kunne saaledes udfylde mange Huller, ikke at tale om, at det er af Vigtighed og Interesse at have alt det samlet paa eet Sted, som i Brev-Regesterne er spredt paa mange forskjellige Steder.
Det er derfor Skade, at vi forholdsviis kun have faa af Supplikregesterne tilbage. Rekken begynder med Clemens d. 6te og slutter med Urbanus d. 5te, derpaa findes ingen, førend man kommer til Modpaven Clemens d. 7de. Men for hine tre Paver, Clemens d. 6te, Innocentius d. 6te og Urbanus d. 5te, er den paa det nærmeste fuldstændig, indtil Urbanus’s 6te Aar. For Clemens d. 6te er der 21 Bind, paa gjennemsnitligt 230 Sider, for Innocentius d. 6te 13, for Urbanus d. 5te ni. For Modpaven Clemens d. 7de findes mange, men uden synderlig Interesse, idetmindste for Norden.
Supplik-Regesterne ere alle skrevne paa Papir, men det ypperlige tykke Papir, hvorom forhen er talt. Haanden er sedvanligviis god og tydelig Cursiv fra de Tider; en liden Prøve vedføjes her, taget fra Clemens d. 6tes Regester. De ere, som man af Overskriften kan see, oprindeligt førte i Qvaterner, som de andre Regester, og senere indbundne, men samtidigt folierede med Romertal. De Registratorer, der anvendtes til at føre disse Regester, maa have dannet en særskilt Afdeling. Man finder nemlig for Aaret 1358 en Ansøgning fra Symon de Vares, „Registrator Supplicationum vestrarum ac grossator literarum apostolicarum,“ om at maatte befordres til officium scriptoris penitentiariæ vestræ.
Saaledes har jeg her anført det Vigtigste, jeg efter egen Erfaring veed at sige om de pavelige Regester fra 1198 indtil c. 1530. Hvad der er efter den Tid, har jeg ej synderlig Kjend-
