Bortgivelser af Beneficier at vinde Tilhængere. Endog efter Schismaet blev man ikke klog af Skaden, men bibeholdt endnu Systemet, uagtet den største Forvirring herved frembragtes især i fjernere Lande (f. E. i Norge efter Erkebiskop Aslaks Død), og der er maaskee faa Omstendigheder, der saaledes har forberedt Gemytterne til at forsage Pavedømmet ved Reformationens Begyndelse, som netop den her skildrede Uskik. Men for de senere Tiders Historieforskere har Systemet, hvor misligt det end i sig selv kunde vere, medført den Fordeel, at en Mængde ikke uvigtige Documenter, som ellers ikke vilde vere blevne til, derved ere frembragte og opbevarede. Thi for dog nogenlunde at holde Orden i disse ofte heel forviklede Anliggender, og for saa meget som muligt at undgaa Fejltagelser, Collisioner og Selvmodsigelser, maatte det ved Curien vere nødvendigt at lade alle slige Dispositioner protokollere, ligesom ogsaa Modtagerne alene derved kunde nogenledes betrygges mod den Modstand, han i de fleste Tilfelde kunde vere sikker paa at møde hos de regulære Local-Autoriteter, for hvem denne Indblanding maatte vere utaalelig, og som gjerne anvendte alle mulige Retsmidler for at svekke Dispositionens Gyldighed, blandt hvilke navnlig Indsigelse mod Dispositionsbrevets Egthed maatte vere et af de første, man greb til. Det laa derfor saavel i Curiens som i Modtagerens Interesse, at de samtlige protokolleredes. Men der opstod nu saaledes hele Klasser af Breve, der maatte optages i Regesterne, som forhen ikke engang plejede at udferdiges fra Curien, da de Sager, de angik, egentlig skulde afgjøres og virkelig afgjordes hjemme i de respective Lande, f. Ex. Biskopsstoles og geistlige Embeders Besettelser. Og det bliver derfor ej lenger forunderligt, at Massen af de Sager, der fra Johannes d. 22des Tid findes registrerede, er med eet svulmet saaledes op, at medens tidligere Regesten for hvert Aar ikke udgjorde mere end et middelmaadigt Foliobind, ja stundom flere Aargange ere bundne sammen i eet, bestaar hvert Aar herefter indtil henimod Aarhundredets Udgang fordetmeste af to, stundom tre eller fire Parter eller Bøger, hvoraf desuagtet hver enkelt stundom er saa svær, at den senere for Bekvemmeligheeds Skyld har maattet indbindes i to Dele, og at man endda ikke har kunnet overkomme at indføre i Pergamentsregesterne alle de Breve, der findes i dem paa Papir.
Det er i det foregaaende antydet, at jo længer det lider hen mod Slutningen af det 14de Aarhundrede, blive Pergaments-
