disse; dette har vel og veret Grunden til, at man ikke har gjort sig saa megen Flid for at opbevare dem, og at derfor en heel Deel af dem ere tabte eller opraadnede, hvortil ogsaa kommer, at disse Bøger netop ere blandt de Sager, som allerlængst henlaa i Avignon, efterat Pavestolen og Archivet allerede var flyttet tilbage til Rom. Men nøjere Undersøgelse, og især Sammenligning af de Aargange, hvoraf baade Papirs- og Pergamentsexemplar haves, viser, at hiin Forestilling og den derpaa grundede Ringeagt er aldeles utilbørlig; Papirsregesterne ere i enhver Henseende ligesaa authentiske og paalidelige, som Pergamentsregesterne, ja endog i saa meget højere Grad, som man erfarer, at de sidste kun bleve skrevne efter dem, medens Papirsregesterne bleve førte efter selve Originalerne,[1] og at saaledes sandsynligheden er for, at disse indeholde flere Fejl end hine; fremdeles ere de somoftest langt fuldstændigere, eftersom en Mængde Breve, der findes i dem, mangle i Pergamentsbøgerne, alene, som det lader, fordi man ej har rukket at indføre dem, ligesom overhoved disse senere Pergamentsbøger ofte bere Præg af en mere fabrikmessig Tilbliven og den dermed forbundne Unøjagtighed eller Forhastelse. Man erfarer ved Sammenligningen, at Papirsregesterne indeholde Breve af alle Slags, baade communes eller simplices, og dem, der plejede at indføres særskilt blandt secretæ; de sidste forekomme i Papirsbøgerne fornemmelig i en Afdeling, kaldet „literæ diversarum formarum“, tildeels og i „literæ de curia.“ Det er maaskee
- ↑ At Papirsafskrifterne toges efter selve Originalerne og ikke efter de rettede Minuter, indlyser allerede af det foregaaende; det sees desuden noksom deraf, at man ved Privilegierne finder Hjulet aftegnet og Underskrifterne tilføjede, ligesom det og især er i Papirsbøgerne, at Taxtgebyrene paa foranførte Maade ere tilføjede. – At Pergamentsbøgerne kun bleve skrevne efter dem paa Papir, erfares tydeligt nok af Paategninger paa sidste Side af flere Papirsqvaterner, lydende som saa: „Scriptum in pergameno per N. N.“ – Saaledes f. Ex. i tolvte Bind af Innocentius d. 6tes Regester paa Papir (for hans 4de Aar, 1356) fol. 116 vs. nederst: „Scriptum in pergameno per Dauid.“ – fol. 371 vs. nederst: „Scriptum in pergameno per Dauid de Dacia“ (denne David var altsaa en Dane); fol. 417. verso: „Scriptum in pergameno per G. de Papia“; ligesaa 438 verso, 467 verso. Man finder og, at medens Papirsregesterne sjelden have nogen fælles Titel for hver Aargang, men sedvanligviis kun hver Qvaterne for sig Overskriften „primus“, 2dus, 3tins o. s. v. quaternus primi (el. 2di, 3tii) anni N. N. papæ“, have Pergamentsregesternes Aargange Hovedtitlen: Regestrum primi (el. 2di, 3tii o. s. v.) libri eller anni (til hvert Aar skulde nemlig en Bog svare) N. N. papæ; altsaa har man her lige fra først af lagt an paa at bringe en samlet Aargang til Veje.
