af den Omstendighed, at Pergamentsregesterne notorisk ere skrevne efter Papirsregesterne, at man har ladet sig forlede til at betragte de sidste som blotte og bare Concepter eller Klader. Intet kan dog vere urimeligere, da de jo ifølge det Foregaaende ere skrevne og ikke kunne andet end vere skrevne umiddelbart efter de allerede ingrosserede Originaldocumenter, og heller ikke bere andre Spor af Rettelser, end dem, der hist og her ved enhver Afskrivning kunne indtræffe; tvertimod seer man tydeligt, at Papirsregesterne fra nu af betragtedes som Hovedregesterne, hvori saavidt muligt alle expederede Breve indførtes, medens man derimod i Pergamentsbøgerne kun indførte, hvad man ansaa for det vigtigste, eller snarere hvad man kunde overkomme, og overhoved kun vedblev at føre Pergamentsbøgerne, fordi det nu engang var Skik og Brug, dog nu blot efter Tid og Lejlighed, indtil omsider henimod det 14de Aarhundredes Udgang, eller ved Schisme-Forvirringens Begyndelse, Pergamentsbøgerne aldeles ophøre og for Eftertiden alene Papirsregester forefindes, indrettede ganske eller paa det nærmeste som hine eldre. Dette er vistnok det rette Forhold mellem Papirs- og Pergamentsregesterne, hvilket paa Grund af det hidtil herskende Ubekjendtskab til hine har veret vanskeligt nok at udfinde. Sammenligningen mellem begge Slags, hvor de findes fuldstændigt for een og samme Tid, synes at vise, at det fornemmelig maa have veret Tidshensyn, som gjorde, at Pergamentsregesterne bleve ufuldstændigere end dem paa Papir. Thi stundom finder man hist og her enkelte Breve udeladte, uden at man kan opdage anden Grund dertil, end at man fra først af har kunnet beregne, at man dog ikke vilde kunne blive ferdig med dem alle, og derfor hist og her maatte udelade, hvad der maaskee kunde synes mindre vigtigt; stundom finder man hele Rekker afskrevne uden nogen Spring, men derpaa med eet afbrudte, uden at der følger mere efter, aabenbart fordi Tiden ej har strukket til, medens man dog fra først af havde haabet at faa alt afskrevet; stundom mangle endog hele Rekker eller Aargange. Dette viser, som sagt, at man maa have veret indskrænket af Tidshensyn, og Formodningen kan da alene blive den, at man fremdeles vilde have enhver Regestbog afsluttet ved Udgangen af det Aar, som den omfattede, og at der ej blev skrevet mere i den, naar Aaret var omme, ligemeget om man end ikke havde faaet alt indført; at man saaledes stundom, forudseende at Tiden vilde blive noget-knap, har inskrænket sig til et Udvalg,
