Side:P. A. Munch - Samlede Afhandlinger 4.djvu/436

deerlige Fremstillinger af de politiske Forholde i de respective Lande. Hvilket Lys maatte ikke f. E. alle de Breve, der nødvendigviis maa være indløbne fra de norske Biskoper under Striden med Kong Sverre, kunne kaste paa de mange dunkle Steder i hans Historie, som den fra et eensidigt Standpunkt affattede Saga leverer? Vi kjende eet saadant Brev, opbevaret blandt den hellige Abbed Villjams Verker, fordi han conciperede det for den landflygtige Erkebiskop Erik af Nidaros i Aaret 1190^[1], og dettes Indhold er allerede tilstrækkeligt til at vise os, hvor uendelig meget vi have tabt i de øvrige. Blandt Innocentius den 3dies Breve findes et af 7de Juni 1211 til Norges Biskoper, vedkommende Fredsslutningen mellem Kongerne Inge og Philip i 1208, indeholdende en kort Fremstilling af Forholdene, udtrykkeligt, som der siges, grundet paa indløbne Efterretninger fra Norge.^[2] Og man vilde næsten ikke vide noget paalideligt om Striden mellem Kong Sverke Karlssøn og Erik Knutssøn i Sverige omkring 1204, dersom ikke et Brev fra Pave Innocentius af 1208, hvori Beretninger fra Sverige korteligt recapituleres, gav Besked derom.^[3] Hvormeget mere havde vi ikke erfaret, om Original-Beretningerne i alle disse Tilfelde havde veret opbevarede? Skjebnen har her veret Norden ugunstigere end andre Lande, for hvis Vedkommende dog enkelte gamle Nunciaturberetninger ere opbevarede. Saaledes har man endog for Polens vedkommende idetmindste tvende udførlige og heel interessante Indberetninger af 19de Juni 1337 og 21de September 1338 fra den pavelige Nuncius Galhardus de Carceribus, nu trykte i Theiners store Diplomatarium til Polens kirkelige Historie i Middelalderen. For Norden findes intet saadant, uden de smaa Oplysninger, der hist og her kunne hentes af Nunciernes Regnskaber, hvorom strax nedenfor. Hvad om man f. Ex. havde haft alle de Breve og Beretninger, der nødvendigviis maa have været indsendte af Cardinal Villjam under hans Sendelse til Norden i 1247 og 1248, og den Dagbog, han siges at have forfattet! Ej at tale om Legaten Stephanus af Ovieto’s Beretninger fra 1164, og Nikolas’s fra 1152. Men end ikke den Overeenskomst, som denne Legat sluttede mellem Kirken og

1. See Langebeks Scriptt. rer. Dan. T. 6. p. 20. 21, jvfr. min „det N. Folks Hist.“ III. s. 258. 267.
2. Brevet findes i mine Afskrifter, tidligere trykt i Baluze’s Epistl. Inonc. IIIⁱⁱ XIV. 73, jvfr. min Hist. III. S. 537. 538 [nu trykt Dipl. Norv. VI, No.12].
3. Baluze, l. c. XI. 174. Dipl. Suec. [I, no. 134.]