Dispensationer, Indulgenser, Privilegier, Protectorier m. m. Og hertil kom alle de Skrivelser, hvorved de udsendte pavelige Sendebud underrettede Curien om Tilstanden i de Lande, hvor de opholdt sig, meldte deres egne Forholdsregler og æskede Instruxer for specielle Tilfelde. Det er let at beregne, at der især i Pavedømmets velmagtsperiode fra Innocentius d. 3die af til henimod Schismet, maa aarligt, ja dagligt vere indkommet umaadelige Masser af deslige Skrivelser. Men denne Mængde har vel og selv veret den nærmeste Aarsag til, at forholdsviis saa faa ere opbevarede, idetmindste før Schismet eller rettere før Reformationen. Thi man maatte snart indsee, at skulde man bevare dem alle, vilde i alle Fald intet Archivlocale, som man i Middelalderen havde at byde over, kunne rumme dem (ja neppe nutildags vilde noget Locale dertil kunne forslaa), og at det derfor var i sin Orden at tilintetgjøre alt, hvad der ej havde blivende Interesse eller antoges i Fremtiden at kunne blive af Vigtighed. Dette synes ogsaa stadigt at vere iagttaget, idet man, naar en Sag var afgjort, og dens vigtigste Momenter – som det altid skete – anførte i den endelige Resolution, tilintetgjorde alle de dertil hørende Documenter, hvilket val formodentlig oftest gik til paa den Maade, at man lod det skrevne afvaske og afskrabe for at kunne benytte Pergamentet, der altid var kostbart, til andre Skriverier. Man tænkte i de Tider ej lettelig paa, at saa mange af disse Sager i Tidens Løb vilde kunne faa en historisk Interesse; det var desuden ikke Curiens Sag at drage omsorg for andre Landes Historiographi, naar ikke disse selv ved at opbevare Copier af slige mere interessante Skrivelser sørgede derfor. Saavidt man kan skjønne, var det ogsaa i andre Lande sedvanligt, ikke ved Archiverne at opbevare, hvad der vedkom afgjorte Sager og ej antoges i Fremtiden at kunne blive af Vigtighed. Hvad der saaledes nu forefindes ved det pavelige Archiv af indkomne Original-Documenter ere enten Sager, hvis blivende Interesse for Curien er øiensynlig, eller og et og andet, som kun tilfeldigviis maa have undgaaet Tilintetgjørelsen ved at henligge i en eller anden skjult Krog indtil det opdagedes paa en Tid, da dets Elde allerede gjorde det interessant. De Documenter og Brevskaber, hvis Tilintetgjørelse man nu i Særdeleshed maa beklage, ere de Breve og Indberetninger fra pavelige Sendebud rundt om i Europa, eller fra højtstaaende geistlige og verdslige Personer, hvortil der i Curiens Skrivelser saa ofte hentydes, og som maa have indeholdt uvur-
