Side:P. A. Munch - Samlede Afhandlinger 4.djvu/243

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

lade Øjet dvæle over hele den store Flade, man har for sine Fødder, med Severus’s Æreport og de høje Søjlegrupper i Forgrunden, Forum og Comitium længere henne, derpaa Titus’s Æreport og endelig Colosseum længst hen i Baggrunden, for at blive henrevet af Beundring. Og nu hertil de mange yndige Steder i den Deel af Staden, der fordum var den meest bebyggede, men nu fordetmeste kun bestaar af Haver, Parker eller Viinplantager, med enkelte fritliggende Huse, fordetmeste Paladser, som f. Ex. det hele østlige strøg af Exquilin-Højden med de tilstødende Dele af Viminal i Nordøst og Coelius i Sydvest. Og fremfor Alt omegnen fornemmelig paa Syd- og øst-Siden, hvad enten man lader Øjet glide hen over de nærmere Dele, den her ej saa ganske ubebyggede Campagna med dens utallige Ruiner, fornemmelig af de maleriske Vandledninger, eller man betragter de fjerne, Horizonten begrændsende Fjelde, fornemmelig paa den sabinske Kant i øst- og Nordøst, hvor mægtige Fjeldrygge og Toppe af de yndigste Former hæve sig bagenfor hinanden, om vintren ofte bedækkede med veldige Snemassser, der skinne klart i Solen mod den blaa Luft. Den, der første Gang paa en solklar Vinterdag kommer op paa et eller andet højt Sted i Staden selv med fri Udsigt til alle Kanter, eller ud af Porten pia, hvor man har den smukkeste Deel af hine Sabinerbjerge lige for sig, eller frem i Laterankirkens Portal, med Udsigt baade til de sabinske og albanske Bjerge, vil uvilkaarligt bryde ud i Beundring og vanskeligt kunne glemme dette første, næsten overveldende, Indtryk. Herforuden ere der ogsaa andre forsonende Omstændigheder; det milde Klimat, der giver Vintren Charakteren af en nordisk Forsommer. Og bringer Solen, naar den kun viser sig, til at varme sterkere, end man ofte endog skjøtter om, den Venlighed, Godmodighed og Humor, der findes hos Folket, og virkelig tildeels bringer os til at regne det mindre nøje med Manglerne ved dets Charakteer; og endelig det Greb, langvarig Øvelse i at herbergere Fremmede i sine Huse har givet Stadens Indbyggere paa at indrette disse paa den for Beboerne bekvemmeste og hyggeligste Maade, saa at man, naar man kun vil gjøre sig lidt Flid, kan skaffe sig en Bolig, inden hvis fire Vegge man har det ret hyggeligt, og idetmindste om Aftenen kan hvile ud efter Dagens Besværligheder. For dem, der ikke have været altfor uheldige eller fordringsfulde, vil saaledes efter nogen Tids Forløb Hovedindtrykket af Rom med Tilbehør upaatvivleligt helde over til den