gunstigede begge Ords uegentlige Brug. Det maa erindres, at en af Langobardernes første Høvdinger hed Ibor.
Gotnar, hvilket Ff. sammenligner med jôdhta en Kriger, er kun Fleertal af Goti, Got. Guta, egentlig en Gote.
Guðr (ikke guður) er kun en Variantform for gunnr, Got. gunþe har altsaa intet med Sskr. judh at bestille.
Det vilde føre til altfor stor Vidløftighed, om vi vilde gjennemgaa Resten af de meddeelte Ord paa samme Maade. Det være nok at anmærke, at Sammenstillingerne deels ere ligesaa fejlagtige som de allerede omhandlede, deels, hvor: de ej ere fejlagtige, somoftest passe ligesaa godt paa Gotisk, Angelsaxisk, Oldhøjtydsk eller Oldsaxisk, som paa oldnorsk.
Hvad Ordsammenligningen særskilt angaar, da er den, for Gotiskens Vedkommende, allerede særdeles omfattende og ret methodisk behandlet i Eichhoffs Parallèle des langues d’Europe et de l’Inde, Paris 1836. Hvad Ff. i nærværende Skrift for Oldnorskens Vedkommende har præsteret, maa saaledes under enhver Omstændighed kaldes overflødigt.
Vi nævne som en Besynderlighed, at Ff., uagtet han maatte føle Grunden saa usikker under sine Fødder, dog har vovet at at afvige fra sine Forgængere, hvor de allerede have opdaget det rette, f. Ex: naar han, som før omtalt, sætter oldn. gap sammen med kjaftr og begge disse med Sskr. ghap, tale, uagtet Verbalformen hâ, sammenstillet med Lat. hio og Gr. χάω findes hos Eichhoff; ligeledes naar han (see ovenfor) stiller hjún sammen med Sskr. jugh, uagtet Eiehhoff ved denne Rod nævner det got. juk og det tydske Joch.
Om Sætningerne af Lydlæren gjelder det samme. Allerede den Bemærkning, der forekommer i de første Linjer, „at det af den Grund ej er paafaldende i Sanskr. ofte at finde K, hvor Oldn. har H, at dette sidste Bogstav i Oldnorsk udtaltes haardere end nutildags,“ antyder en fejlagtig Opfattelse af Lydfremskydningslæren, thi det er netop fordi H udtaltes forskjelligt fra K, at K i Sanskr., Græsk og Latin i Regelen svarer til H i Gotisk og Oldnorsk. — Naar hala (S. 2). sammenstilles med arðr en Plog, af erja (eg. aria), fordi Ordet nu ofte paa Østlandet udtales med det for rd sædvanlige tykke l, Al (ligesom Gaal f. Gaard og Jol for Jord) og derfor af Usprogkyndige skrives Al istedetfor Ard, medens man dog aldrig skriver Gaal istedetfor Gaard, da er det en stor Misviisning, thi saadanne, paa en falsk Opfatning af Lyden grundede Skrivfejl have dog
