Side:P. A. Munch - Samlede Afhandlinger 1.djvu/570

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
566

Bestemthed om disse Punkter og antog, at en nærmere Underretning om Gaardenes nuværende Navne og Beliggenhed i Omegnen af Kongelf maatte kunne afgive vigtige Oplysninger, henvendte jeg mig desangaaende til Hr. Provst Grundell i sidstnævnte Stad og modtog ogsaa fra ham særdeles værdifulde Bidrag til Sagens Opklarelse, men som dog ikke bringe Alt fuldstændigt paa det Rene. Imidlertid er jeg dog derved sat istand til at komme det Rette noget nærmere paa Spor, saavelsom virkelig at berigtige et Par væsentlige Fejltagelser, som man hidtil i Bestemmelsen af det gamle Konghelles geographiske .Omgivelser har begaaet. Da enhver Berigtigelse af dette Slags maa ansees at være af Interesse, vil jeg her korteligen anføre og begrunde de vundne Resultater.

Man maa for det første erindre, at det nuværende Kongelf ej ligger der, hvor det gamle Konghelle laa. Kongelf ligger nu der, hvor Gøta-Elven deler sig i sine to Hovedarme, der omslynge den store Ø Hisingen. Det gamle Konghelle, eller idetmindste dets Midtpunkt (thi det var af lang Udstrækning), laa derimod omtrent halvanden Fjerdingvej længere nede ved Elvens nordre Arm, tildeels omgivende det i Sagaerne omtalte Kastel, hvis Beliggenhed endnu antydes ved den paa dets, eller rettere det i Kastellet stiftede Klosters, Ruiner opførte Kastelgaard. Ifølge Holmbergs Beskrivelse over Bohuslän skal den nederste eller vestligste Deel af Byen endog have strakt sig henimod Ytterby Kirke, der ligger omtrent en halv Miil fra det nuværende Kongelf.

Af de to Arme, hvori Gøtaelven deler sig, er den østlige, der nu gaar forbi Gøteborg, den smaleste; den har sydligt Løb, ingen Øer, og er fra Kongelf til Gullberg eller Gøtalejon omtrent halvanden Miil lang. Den vestlige, eller rettere nordlige, ved hvilken det gamle Konghelle laa, er derimod næsten dobbelt saa bred og dybere, men kortere (fra Kongelf til Kville noget over een Miil lang) og med flere Øer. Disse ere, i den Orden, hvori de følge efter hinanden: 1) Sævetuen, forhen rimeligviis kaldet Sjávarþufa; 2) Elvebakken, fordum Bagaholmr, hvor Bagahús, nu Bohus, Fæstning anlagdes 1308, ligeoverfor Kongelf, temmelig bred, og oftere forbunden med begge Bredder, saavel paa Fastlandet i Nord som paa Hisingen i Syd, ved Broer; 3) Skibsholmen, meget liden; 4) Tyveholmen; 5) Munkholmen, en Fjerdingvej nordenfor Elvebakkem 6) Rangle- eller Ranilleholmen, fordum Ragnhildarhólmr, en lille, nu med