Side:P. A. Munch - Samlede Afhandlinger 1.djvu/569

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
565


deelte Diplomer kan naturligviis intet være at sige, da det, hvorpaa det her mest kommer an, kun er at fordele Brevene i de forskjellige Bind nogenlunde regelmæssigt paa hvert Aar. De fleste nys erhvervede Diplom-Afskrifter fra det pavelige Archiv ere i dette Hefte meddeelte og indeholde mange interessante Oplysninger, f. Ex. naar Pave Clemens VI tillader Eilif Eilifssøn 1347 at egte den mægtige Erling Vidkunnssøns Datter Gyrid, uagtet de vare hinanden beslægtede, fordi det ellers ikke var ham muligt indenlands at øre noget standsmæssigt Parti; den pudseerlige Erklæring fra Gregor IX 1241 til Erkebiskop Sigurd, der i den Anledning havde forespurgt sig, at den Skik i Norge i Mangel af Vand at døbe Børn i Øl, maatte ansees utilladelig, o. s. v. Af mest almindelig Interesse blive dog altid de fra Sysselmændene til Kongen indsendte Beretninger om Omstændighederne ved begangne Drab, hvor man ofte skulde tro at læse Stykker af Sagaer.

Skriftet er udstyret med en udenfor England og Frankrige sjælden Elegants, og de tre Facsimiler, der ledsage det, saa godt udførte, at de intet give efter for de mesterlige Facsimiler i det kgl. nordiske Oldskriftselskabs Verker, hvilket vil sige meget.

Jeg har opfyldt en kjer Pligt, idet jeg herved har udtalt mig om dette Verk, til hvis Fortsættelse jeg ønsker dets Udgivere al mulig Opmuntring og Understøttelse.


Om Beliggenheden af enkelte historisk merkelige Punkter i Nærheden af det gamle Konghelle.[1]


I den ypperlige Beskrivelse over Vendernes ødelæggende Angreb paa Staden Konghelle, der er optagen i vore Kongesagaer, men vistnok oprindelig er en af Kong Harald Gilles Saga uafhængig Episode, forekomme nogle Local-Angivelser og Stedsnavne, som det hidtil næppe har lykkets Oldforskerne tilfredsstillende at forklare. Da jeg i min nylig udkomne „Beskrivelse over Norge i Middelalderen“ ønskede at kunne yttre mig med

  1. „Langes Tidsskrift“ 1849, s. 291—302.