østre Kors-Arm, hvilke i Virkeligheden ei findes der, men kun paa den søndre[1] (Schwach, S. 20), ligesom og at man paa hans Tegning seer den bekjendte Indgangsdør til Choret, der og tilhører sydsiden, synes i høi Grad at tale for den her fremsatte Gisning.
Anmeldelse. Det norske Folkesprogs Grammatik af Ivar Aasen. Udgivet paa det kongelige norske Videnskabsselskabs Bekostning. Kristiania, 1848. 239 S.[2]
Dette Skrift, som vi her anmelde, er ikke alene en Prydelse for vor Litteratur, men det er et Nationalverk, af hvilket det hele Folk kan være stolt. Thi det lægger mere, end noget Skrift i lignende Retning hidtil har formaaet, det norske Folks egte og ublandede nordiske Nationalitet for Dagen; det viser, at den ældgamle, mere end tusindaarige Norrønatunge endnu kraftigen lever og rører sig hos Folket og med en egte, oprindelig Klang, som man endog paa Island forgjeves søger; og dette erfarer man saaledes, at man ikke blot, som hidtil af en Deel sporadiske Exempler, faar et Slags dunkel Anelse derom, men det er klart, grundigen og systematisk fremsat og beviist, saa at ingen Skygge af Tvivl kan være tilbage. Det væsentlige, oprindelige er paa det nøiagtigste og skarpsindigste adskilt fra det uvæsentlige og uegte; de forskjellige Former ere omhyggeligen og skjønsomt sammenlignede med hinanden og vurderede; det rene Sprogstof fremtræder saaledes klart og let overskueligt; og det er fastholdt saa nøie, at det ei længer kan gaa tabt, men vil, om endog Sproget selv skulde ophøre at leve i vore Bygder, dog alene af denne Sproglære kunne studeres og kjendes af alle kommende Slægter. Det er os en stor Trøst og Stolthed at erfare saa haandgribeligen, at vi lige ned i disse Tider, under saa uheldige ydre Omstændigheder for Sproget, have kunnet bevare dette i en saa oprindelig Skikkelse. Vistnok ere de fleste grammatiske
- ↑ [Der fandtes dog endnu paa Schønings Tid Vinduer paa del nordre Side af Koret, se „N. Tidsskr.“ 1853, S. 24].
- ↑ „Norsk Tidsskr.“ 1848, S. 282—298.
nordøst for „Kapitelhuset“ Levninger efter den ældre Mariakirke, hvis Grundplan derfor har kunnet aflægges paa en Tegning i „Aarsberetning for 1866“ fra Foreningen f. n. Fort. Bevaring].
