Side:P. A. Munch - Samlede Afhandlinger 1.djvu/320

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

Eftir hann var Adalraðr xiij. ar þa var Simbvr drottning eitt ar þa Kinivlfr konvngr viij ar oc .xx. þa Britivs xvij. ar. þa Egbrigtvs .xxx. ara os .vij. manvði hann lagði morg riki vndir sig þa Eidvlfr svn hans er rikti halft annað ar þa Edelalldr svn hans .v. ar þa Aðalbrigt broðir Eiðvlfs .vi. ar þa Alfriðr broðir þeirra .viij. ar oc .xx. hann eignaðiz fyst þersa konvnga allt rikit oc rak brott alla vfriðar menn oc styrði rikinv vel oc lengi eftir hann rikti Jatvarðr svn hans .iiij. ar oc .xx. Eftir hann Adalstein goði .xi. ar oc xx. oc vi. vikvr oc þri(a) daga hann fostraði Hakon svn Haralz konvngs harfa(g)ra.

Dette Skrift og i Særdeleshed det smukke Digt Merlins-Spá fortjente vel at udgives.[1]

4. Efter Bretasögur følger et Stykke af religiøst Indhold, kaldet Viðræða likams ok salar; det forekommer og i Cod. 619 qv. under Titel: Visio Pauli apostoli. Det udgjør i Hauksbogen 9 Blade.

5. Paa 3 Blade og 14 Side følger dernæst Slutningen af Hemings-þáttr. Stykket begynder med Presten Huges Drøm om Norges tilkommende Konger fra Harald Haardraade til Sigurd Jorsalafarer. Strax derpaa fortsættes om Haralds Reise til England. I Forbindelse hermed staaer stykket om Lig-Lodin.

6. Umiddelbar derefter, paa den samme Side, hvor Hemings-þáttr og „um Líkaloðinn“, og paa de 4 følgende Blade findes „Saga Heiðreks konungs ens vitra“ ɔ: Hervararsaga. Denne Bearbeidelse er aftrykt i „Fornaldarsögur Norðrlanda“, 1ste Deel, Anhanget. Da Slutningen mangler, maae flere Blade her være udrevne.

7. Af det næste Stykke, Fóstbrœðrasaga, mangler ligeledes Begyndelsen, hvilket fremdeles bestyrker, at der her maa være en stor Lacune. Fostbrødrasaga indbefatter 13 Blade, men af disse ere kun de 3 første Blade og Side beskrevne med Hauks Haand, Resten saavelsom de to følgende Nummere ere skrevne med en god Haand, hvis Bogstaver ere større end Hauks, og hvis Retskrivning i det Hele taget maa kaldes god, skjønt den ei kan sammenlignes med Hauks; navnligen skjelner den ei, som Hauks, mellem œ og æ, og viser sig saavel heri, somi andre Stykker, at være ægte islandsk. At den ellers er aldeles samtidig med Hauk og sandsynligviis endog tilhører en Secretair eller Hjælper, hvoraf han har betjent sig, viser den Omstæn-

  1. [Udg. af Jón Sigurdsson i „Ann. f. nord. Oldk.“, 1848, S. 102–215, og 1849, S. 3–145].