sinn en hora velltr or reckiv sem henni se meðr hendi kastað oc deynir oc merkir sa davnn lávn lastar hennar En ef þiofr gengr i hvs at stela oc leggr hann glœðr her oc hvar oc a ofan nockot af þeim steini i hvern stað sva at hiti oc reykr gangi af i fiora staði oc hverr er i hvsi þvi er flyr hverr i sin stað oc vggir at hvs falli a en þiofr ma taka hvat er hann vill En ef dryckit er af honvm i vatni oc i hvnangi þa er han goðr við vatnkalfi oc við brvna ef ðu stockvir a með honvm.
Efter to med forskjellige Penneprøver og andre uvigtige Sager tilkluddrede Sider følger nu (fol. 21 b) nogle latinske kalendariske Vers, den saakaldte Cisiojanus, og nederst paa Siden de arabiske Tal 0987654321 saaledes formede, som sidenefter skal omtales. Dernæst kommer
3. Bretasögur og Merlins Spá paa 23 Blade og een Side af et halvt afskaaret Blad. Blækket er her meget falmet, dog ingensteds saaledes, at man jo med nogen Anstrengelse kan læse Trækkene. Det er derfor stor Skade, at den største Deel af de falmede Skrifter er bleven opfrisket ved en nyere Haand, der har moderniseret Retskrivningen, og med et Blæk, hvis Sorthed paa de fleste Steder hindrer os fra at see de oprindelige Træk. Besynderligt nok, at det er den ellers for Oldskrifternes Bevaring saa omhyggelige Biskop Brynjolf Sveinssøn, man har at takke for denne Overmaling, thi paa en Seddel i den forhen omtalte Notitsebog Nr. 435 siger Arne Magnussøn: „Merlinus spá in membrana i bok (það er bokenn sem eg nu á 4to) sende Mag. Bryniolfur Sigurde Jonssyne lögmanne ok bad hann (so som vel lesande mann) ad draga i þá oskiru stafena. þad giörde lögmadur, ad samverkande Sigurde Biörnssyne lögmanne, sem þá átte heima i Einarsnese post 1664, enn adr hann vard landskrifare. – Relatio Sigurdar Biörnssonar lögmanns 1707“. Slutningen af Bretasögur er merkelig nok; den viser sig at være tilføiet af den norske eller islandske Oversætter og Bearbeider; om nu dette har været Hauk selv, eller han blot har afskrevet en ældre Oversættelse, maa lades uafgjort. Slutningen lyder saa:
Avll þersi tiðindi er nv hafa sogð verið fra Bretlandz bygð oc þeirra konvnga viðskiptvm er þar vorv yfir erv ritvd eftir þeirri bok er historia Britorum[1] heitir oc er hon ger af firisogn Alexandrs Lvndvna byskvps oc Valltara erkidiakn or Axna fvrðv oc Gilla ens froða. Kaðvalla var konvngr .xxx. oc vij. ar hann lagþi fyrstr romaskatt a allt England a hveriv ari at giallda
- ↑ [ɔ: Historia Britonum af Geoffroy af Monmouth † 1154].
