Næst efter Cod. 371, ja maaskee og i høiere Grad, tiltrækker
Cod. 544 sig vor Opmerksomhed. Dens Indhold er, i dens
nuværende Skikkelse, følgende:
1. Trójumannasaga, paa 12 Blade[1] Dette er den i Middelalderen sædvanlige Fremstilling af den trojanske Krig, der, som bekjendt, aldeles afviger fra den homeriske og næsten er at ansee som en selvstændig Digtning, see Nyerups „Dansk Morskabslæsning“, S. 32. Nyerup siger her, at den islandske „Trójumannasaga“, han kjender, kun er en Oversættelse fra 1677 af den danske Udgave; det kan maaskee forholde sig saaledes, men i alle Fald viser Tilværelsen af Hauks Trójumannasaga, at det havde været overflødigt at gaae en saadan Omvei. Beretningen om Troja var for vore Historieforskere i Middelalderen af den største Interesse, thi de svævede fuldt og fast i den Formening, at Troja var Asgaard, Tyrkerne ɔ: Teukrerne eller Trojanerne vare Aserne. Trojanernes Historie var derfor i deres Øine Asastammens Urhistorie: de søgte og at gjengive de græsk-romerske Gudenavne ved nordiske, hvorpaa i Særdeleshed denne Hauks Trójumannasaga afgiver et Exempel. Den begynder nemlig saaledes:
A dogvm Josve er hofðingi var a Iorsala landi yfir Gyþinga lyð eftir Moyises at tilskipan sialfs gvðs var sa maðr vpp fœddr i ey þeirri j Iorsala hafi er Krit heitir er Satvrnvs var kallaðr en ver kollvm Frey.
Siden tales om hans tre Sønner, Jupiter, Neptun og Pluto, om Jupiters Giftermaal med Juno, om Titanerkrigen og om Jupiters Elskovsæventyr. Det første af disse er med Io, Inakus’s Datter i Grikkland. Ved denne Leilighed kaldes Jupiter Thor og Juno Sif.
Videre fortælles om Lykaon, om Europa, om Salmoneus, der kaldes Salomon, om Edelon jog hans Datter Alkonia „a Pilon“ (en sammenblanding af Sagnet om Alkmene og Danae), om Jason og det gyldne Skind, om Priamus og Paris samt dennes Dom; herom heder det:
... var hann þa kallaðr Paris; en er hann vox vpp, elskaði hann miok Freyiv, en siþan er hann vissi vm ætt sina oc hann gerði brvllavp sitt til Thecidem, þa havð hann þangat ollvm gvðvm; hon tok vpp eitt gvllepli, a þvi var ritað, at sv skylldi eignaz er fegri væri, oc var þvi kastat millim þeirra Freyiv[2] oc Sif oc Gefion.
