Side:P. A. Munch - Samlede Afhandlinger 1.djvu/307

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

skopen fra 1283–89 tales udførligt i Arne Biskops Saga[1]. Biskopen truede ham med Band, men det synes, som om han allerede var bandsat før sin Afreise fra Norge i Anledning af Erkebiskop Jons Forjagelse 1282,[2] og dette vidner igjen om, at han maa have været anseet som en af Norges fornemmere Mænd. I Aaret 1289 drog han tilbage til Norge for at faae Absolution, som han og fik, og vendte Aaret efter tilbage igjen til Island[3]; da skal han have faaet Vestfjordene i Forlening, efter andre Kilder dog først 1292. I Aaret 1294 maa Erlend have gjort en Reise til Norge, uagtet vi i Annalerne ei finde nogen saadan Reise omtalt før 1296, thi i tvende, samme Sag angaaende, Diplomer af 2den og 11te Juni 1294 finde vi ham tilligemed Hr. Jon, Lagmand paa Island, Hr. Thord (Hallssøn) paa Mödruvöllum og endeel andre anseede Personer nævnt som tilstedeværende i Tunsberg ved Afgjørelsen af en Retstrætte.[4] I disse Diplomer kaldes Hr. Jon udtrykkeligen Lagmand, Hr. Erlend derimod ikke; han har altsaa paa den Tid ei længer beklædt Embedet, hvilket ogsaa godt passer med Annalernes Udsagn, at hans Søn Hauk i dette Aar blev Lagmand.[5] Erlend døde i Aaret 1312[6] og maa da have været i en meget høi Alder, naar hans Søn allerede 18 Aar i Forveien ei var for ung til at beklæde en saa vigtig Post som Lagmandens.

Hauk Erlendssøn finde vi altsaa første Gang nævnt i Aaret 1294,[7] og da ikke som nogen ung Begynder paa Embedsbanen, men allerede som en anseet Mand, hvem det vigtige Lagmands-Embede kunde betroes. Hans Jurisdiction strakte sig, efter Espolins Angivelse, over den østlige og sydlige Del af Landet.[8] Antage vi, at Hauk ved Embedstiltrædelsen idetmindste maa have været 30 Aar, falder hans Fødselstid omtrent ved 1264. Hvad Tid han blev Ridder, er uvist; han kaldes Ridder i et Diplom fra 1304, men rimeligviis har han været det længe før og

  1. Arne Bisk. S., S. 66–113.
  2. Ssteds S. 113.
  3. Ssteds. S. 122. Espolins Islands árbækr, 1. D., Side 10.
  4. See disse Diplomer i Langes og Ungers norske Diplomatarium [I. No. 82 og 83].
  5. [Erlend havde frasagt sig Lagmandsembedet, da han blev Sysselmand, i 1290. Erlend var forresten Lagmand „norðan ok vestan“, men Hauk „sunnan ok austan“ og fulgte som saadan efter Jon Einarssøn i 1294, se Hist. IV. II. S. 296–99 og Safn til sögu Islands II. S. 48].
  6. Islands árbækr, 1. S. 32.
  7. Annales regii.
  8. Isl. árb., S. 15.