Arnamagn. No. 47 fol., den saakaldte Eirspennill, og Bearbeidelsen af Texten er, ligesom i denne, meget kortere end i Cod. Frisianus og Flatøbogen.
35. To sammenhørende Octavblade af en fortrinlig Codex af Sturlungasaga, indsendte fra Nordfjord 1630. Haanden er islandsk, omtrent fra Begyndelsen af 14de Aarhundrede. Bearbeidelsen er meget vidtløftigere end i den trykte Udgave, hvilket allerede kan sees deraf, at de to tætskrevne Blade ei omfatte mere end omtrent en trykt Side, nemlig fra S. 138 L. 14 f. n. indtil S. 139 L. 8 f. n. i 2den Deels 1ste Bind. Til Prøve hidsættes her følgende: (S. 139 L. 10 f. o.)
Egill kuezt hafa frelz þorði maɴa forrað þat sem hann hafði att oc kuez hann eigi þi mali eiga nu at suara. Treystuz bendr eigi berliga at mæla imoti konungs brefi eɴ kuoðuz ofusir umskiptis. Bauðvaʀ ibæ kuat ser eigi myklu skipta hnerr fyrir maðr væri iheraði kuez við engan mundu bag br(i)ota eɴ þiona litt til flestra eɴ kuez betr lika at hefði hans vanda menn helldr enn þeir er honum varo venzla lausir ætla ek slikt at syna þeim ivinatu sem þeir syna mer þat er mit tillag sagði haukr.
Sidenefter fortælles vidtløftigen om Forhandlingerne med Egil og Thorarin, hvilket i den trykte Udgave kun omtales i een Linie.
36. Tre Fjerdedele af et Blad i stor Qvart af en Codex af Flores og Blanzeflors Saga, indsendt fra Nordfjord 1614. Haand og Retskrivning er norsk, endog, som det synes, fra en sildigere Tidsalder, maaskee Midten af 14de Aarhundrede dog er Sproget aldeles reent, langt bedre end i Diplomer fra samme Tid, og orthographien conseqvent. Nyerup siger i sit Skrift om "Morskabslæsning i Middelalderen“ (S. 114), at den norske Text af denne Saga nu er tabt, skjønt han kort i Forveien har fortalt at et islandsk Haandskrift deraf findes i den Arnamagnæanske Samling; det islandske Haandskrift kan dog vel ikke have afveget fra de norske i andet end Orthographien.[1] Dette vil i alle Fald nu kunne erfares, da vi her have et godt Brudstykke af den norske Text. Det er klart, at den er oversat umiddelbart efter den franske Bearbeidelse, hvilket ei alene kan sees af Overeensstemmelsen i Fortællemaaden, men og af de franske Former af Navnene Floires og Daires. Til Prøve meddeles:
En floires þakkade þa miok daire husbonda sinum oll hæil-
- ↑ [Sml. Saga af Flóres ok Blankiflur, i Grundtexten med Oversættelse ved Brynjolf Snorrason, i „Ann. f. nord. Oldk.“ 1850, S. 3–121].
