sees temmelig anseede Mænd at være valgte dertil;[1] efterhaanden blev Betjeningen af mindre Betydenhed, indtil den endelig blev i Norge omtrent svarende til Sognefogdernes i Danmark, ihvorvel noget mere anseet og medførende lidt større Myndighed. Dette Lensmands-Ombud er nu den eneste af de offentlige Betjeninger, der har vedligeholdt sig fra de gamle Tider uden nogen betydelig Forandring, medens Sysselmandens Forretninger saaatsige ere deelte imellem Amtmændene og Fogderne. Lensmændene have allehaande smaae Øvrighedsforretninger, besørge Stevninger, Skatteindkrævninger, Udpantninger, Arrestanters Forvaring og Forsendelse o. s. v. Naar man altsaa vilde bruge Benævnelsen „Lensmænd“ baade om disse og om Lendermændene, vilde man udsætte sig for de største Misforstaaelser, især hvis begge Embeder paa samme Sted skulde omtales, hvilket i et lovhistorisk Verk let kunde blive Tilfældet. Benævnelsen „Lenshøvding“, „Lensherre“ kan heller ei bruges; thi denne tyder paa de senere Indretninger fra Unions-Tiderne af, da Landet var inddeelt i visse Len, hvis Høvdinger forpagtede Kronens Rettigheder. Man maa derfor enten bruge de eenstydige Titler „Herser“ eller „Baron“, eller ogsaa danne et eget Ord, ligesom i denne Afhandling er skeet, enten „Lendermand“ eller maaskee rettere „Lendmand“, ihvorvel intet af disse Ord er ganske passende med Sprogets nuværende Former. Jeg har her brugt det første, af ingen anden Grund, end at det først faldt mig i Pennen, og desuden et Par Gange før af en norsk Forfatter har været anvendt.
- ↑ F. Ex. den nævnte Bjargulf Astessøn, en meget rig Godseier paa den Tid. Den omtalte Erling Birkebeen synes ogsaa at have været en Person af temmelig Betydenhed.
ok a gort um lensmenn, at þer skulu vera tæknir til skilriker bœndær þæir sem ero ættæder ok rœyndir i byghdarlaghe at godom medfærdum, ok laghum ok rettyndi vilia svara vidær almughænn“. I en anden af 1297 [N. g. L. III. 30]: „skulu a Hadalandi allu 2 einir lensmenn (vera) sva þeir sem fullvedia eru til ret at gera, af þeir kunnu i nokorum lut brotlegir verda“. I Eriks Retterbod [af 1280, N. g. L. III. 5] heder det: eigi skolu vera lenzmenn fleiri syslumanna enn 2 i hveriu fylki, nema syslumenn se fleiri; þa ma hverr þeirra hafa ein lenzmann“. I Diplomer, udstedte af Lensmænd, heder det f. Ex.: „þat sé ollum monnum kunnikt at ek Bryniulfuer Eilifsson vmbods madr Nikulas Galla syslumans i Robyggia laghum (1394); Helgi Þordeson lensman herra Tiderics Vystaks (1408). Bierghulfuer Astæ sun vmbods madr herræ Ifuars Agmundarsoner i Skidu syslu (1336)“ o. s. v.
