Side:P. A. Munch - Samlede Afhandlinger 1.djvu/104

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

svarede til Sysselmanden.[1]En ealdorman bødtes med særegne høiere Bøder, gav Raad ved større Folkeforsamlinger[2] o. s. v. I Sverige paataltes Kongens Rettigheder af hans lænsmen,[3] hvilket betegner aldeles det samme som Umboðsmenn. Allerede heraf, og af det Ovenanførte, vil det indsees, hvor urigtigt det er at oversætte lendr maðr med „Lensmand“ eller „Lehnsmand“, hvilken forskjellige Skrivemaade intet forandrer i Betydningen. Sysselmændene vare Kongens Lensmænd, ei Lendermændene. Men der er endnu en vigtigere Grund for ei at bruge denne Benævnelse. Sysselmændene begyndte nemlig tidligt igjen at betjene sig af Ombudsmænd[4] eller Fuldmægtige, og dette blev tilsidst saa almindeligt, at disse Ombudsmænd gjordes til Gjenstand for Lovgivningen, og forekomme de oftest under Navnet „Lénsmenn“, samt med Sysselmandens Navn tillagt.[5] Deres Antal blev af Erik Magnussøn i hans store Retterbod bestemt til i det Høieste 3 i hvert Fylke, hvis Sysselmændenes Antal ei var større, og Regler bleve givne for deres Udnævnelse.“[6] I Begyndelsen

  1. ↑ Af disse vare dere Slags: Scígeréfa paa Landet og Portgeréfa (partgreifi Ol. H. S. C. 14) i Byerne. Om dem staaer der udtrykkeligt i Kong Edvards Love § 11: „Ic wille þæt ælc geréfa hæbbe gemót á ymbe feówer wucan, and gedón þæt ælc man sý folcrihtes wyrðe, and þæt ælc spræc hæbbe ende“. I Ædelreds Love§ 4: „Gif hwylc man sý, þe eallln fólce ungetrýwe sý, fare þæs cynges geréfa tó and gebringe hine under borge“. I Constitutionerne fra 1008: „Gif man hwilcne man teó, þæt he þone man féde, þe úres hlafordes grið tóbrocen habbe, ládige hine mid þrinna XII, and se geréfa namige þá láde“.
  2. ↑ Den londonske Stadsret: „Cynges wergyld is 30000 þrymsa, ædelinges is 15000 þrymsa, bisceopes and ealdormannes 8000 þr., holdes and héhgeréfan 4000 þr., mæsseþegnes and woruldþegnes 2000 þr., ceorles 266 þr.“ Eadgars Love § 5: „hæbbe man þríva on geáre burhgemót and tuwa scírgemót, and þær beó on þære scírgemóte bisceop and ealdorman and þær ægðer tæcan ge godes riht ge maruldes riht“.
  3. ↑ Vestg. L. Orbod. 1. 15: „Legger lensmaþer almennigs giælð – – haui firi giort lænum sinum – –“. Þb. 58: „Taker prester þiuf þa gömæ han ok sende lænzmanni buþ. ok fa hanum i hender þa a lænsmaþer af hanum böter taka“. Upl. L. Þingm. 1: „nu skulu daomæræ takæs, þa skal lænsman vpp standæ ok tolff mæn næmpnæ ofhundæri“. – C. 7: „nu ma ængin lænsman nokon sökiæ utæn han hawi rættan malseghandæ fore sik“ o. s. v. Et eneste Sted (Vestg. L. Jord. B. C. 5) forekommer Benævnelsen landær maþær, men staaer der i Modsætning til bonde og synes næppe at betegne det Samme som lendr maðr i Norge.
  4. ↑ Saaledes var Erling Birkebeen Thorgrim af Ljaanes’s Lensmand eller Fuldmægtig under K. Inge. Inge Baards. S. i Fm. S. IX. 110.
  5. ↑ Haakon den V. har givet en heel Forordning for at hemme Uordener, Lensmændene havde tilladt sig [N. g. L. III. 87].
  6. ↑ Som Hertug udgav Haakon Magnussen 1293 en Forordning for Hedemarken og Thoten [N. g. L. III. 21], hvori der bestemmes: „Þa skipan hafvum ver
Hentet fra «https://no.wikisource.org/w/index.php?title=Side:P._A._Munch_-_Samlede_Afhandlinger_1.djvu/104&oldid=203883»