Bylgja, f. Bølge. Kun nogle St. i de sydlige Egne. I Sogn Bylga. Ellers: Baara, Alda og fl.
bylja, v. n. brøle, skrige. S. belja.
bynja, v. n. (byn’, — de), buldre, larme; især ved at hugge eller banke. Nordre Berg.
Byr (aab. y; ogs. Bør), m. Bør, føielig Vind. (G. N. byrr). I Spøg om en hastig Afsked eller Bortjagelse. Han fekk Byr!
Byr, aab. y (for Byrd), f. og Byra (for Byrda), f. en Byrde, Dragt, saa meget som man kan bære paa een Gang. Udtales forskjelligt: Byre (aab. y), Byra (yy), Børe, Bøl, Bøle. (G. N. byrdi).
Byra (f. Byrda), f. en Kasse eller stor Kiste, især til Korn. Næsten alm. Udtales nogle St. Børe, og Bøle. (Isl. byrða, Skab).
Byratog, n. Toug til at bære Byrder med.
Byra-tre, n. Aag hvormed noget bæres paa Skuldrene. B. Stift.
Byrel (for Byrdel), m. Hank, Bøile paa Kister og andre Kar. Nordre Berg. Jf. Hav, Hævel.
Byrg, f. Forraad af Foder. Sdm. (see Berg, f.).
byrg, adj. stolt, som bryster sig, gjør sig til. Sogn, Hall. o. fl. I Vald. burg’; i Ørk. byrj (børj). Jf. byrren, birren.
byrga, v. a. (a — a), 1) forsyne med Foder eller andet nødvendigt. Sdm. og fl. Jf. berga. (Isl. byrgja). 2) i Talemaaden byrge seg; hjælpe, afholde sig, bare sig (s. berga). Ogsaa v. n. holde sig, holde det ud. Helg.
byrgjen, adj. dygtig til at forsyne sig. Sdm.
Byrgsla (sædv. Byrsle), f. Behov, tilstrækkeligt Forraad. Dei ha faatt si Byrsle: de have faaet hvad de behøve. Nordre Berg. Sdm. — I Tr. Stift og Helg. Børsel. Jf. børt, og børta.
byrja, v. n. begynde. Dette Ord skal forekomme paa enkelte Steder i Valders og Guldbr. tildeels i Formen: bydja. (G. N. byrja; Sv. börja).
Byrkja, f. Birkesaft, Birkevand. B. Stift. I Tell. Birkje, el. Berkje; i Gbr. Bjørke.
Byrkjelꜳnga, f. en Art Langer (Fisk), som adskiller sig fra den saakaldte blanke Lange ved et mørkere Kjød. Nordre Berg. (Maaskee af Bork).
byrra seg, bryste sig, gjøre sig til. Hard.
byrren, adj. stolt, stiv af Holdning. Hard.
Byrsa, f. Bøsse, Gevær. — Byrseskot, n. Geværskud. Byrsestokk, m. Geværstok.
Byrsing, m. Bøsning, Plade i et Gjænge.
Byrsle, f. see Byrgsla.
byrt’, adj. om Fartøier: bordet, med Hensyn til Høide eller Lavhed over Vandgangen. lite byrt: lavbordet. Nordre Berg.
byrta, v. a. (e — e), klare, pudse, især Lyset i en Lampe. (Af bjart). byrte Kolaa: faae Lampen til at brænde klarere. B. Stift. Ndm.
Byrtar, m. Pudsepind i en Lampe.
byrter, adj. fjernere. Ørk. see burtare.
Byrting, m. Lyn, Lynild. Hard. Shl. Ryf. (Jf. Ljon, Elding). Isl. birta, Lys.
bysja, v. n. (a — a), strøe med Halm eller Løv (i Fæhusene). Rbg. og fl. (Jf. bosa).
Byskje, n. en liden tyk Skov, Busk, Krat. Hard. og fl. Andre St. Pyskje.
bysta, v. a. (e — e), 1) forsyne med Børster, sætte Børste paa (en Traad). Af Bust. 2) i Forbindelsen bysta seg: reise Haarene, sætte Børsterne op (om Dyr, f. Ex. Hunde). 3) børste, pudse med en Kost (Boste).
Byste, n. et Dyr, som let bliver arrigt og reiser Haarene. Oftere: Illbyste.
byta (yy), v. a. (e — te), 1) dele, stifte, uddele. G. N. býta. 2) bytte, ombytte, skifte med noget andet. byte aat seg: tilbytte sig. byte Hendenne: tage til med den anden Haand. byte sundt: dele i Parter.
Bytar, m. Udskifter. S. Jorabytar.
Byte, n. 1) Bytte, Ombytning. G. N. býti. 2) Skjel, Grændseskjel imellem forskjellige Jordeiendomme. B. Stift. Jf. Deild.
Byte-arbeid, n. det at to Naboer hjælpe hinanden vexelviis i Arbeidet.
Bytemun, m. Forskjel ved en Ombytning.
Bytestein, m. Skjelsteen, Grændsesteen. Ligesaa Byte-tre, n. Bytefura, f. om et Træ som tjener til Grændseskjel.
Byting, f. 1) Deling; 2) Ombytning.
Byting, m. en Skifting, forbyttet eller indsmuglet Barn. Egentlig grundet i Sagnene om de Underjordiske og deres Lyst til at stjæle Børn; — men bruges nu mest i Spøg om en Særling, En som ikke ligner de Andre.
Bytning (aab. y), m. 1) et Slags Spand med Overbund og Spunds. Rbg. (Ellers Tvibytning). Af Botn. 2) den fjerde Mave i de drøvtyggende Dyr. Brugeligt i de sydlige Egne; i
