bauka, v. n. 1) rode, grave i Jorden. Guldbr. Ørk. I Tell. boke (aab. o). Sv. böka. — 2) bringe noget i Uorden, omvælte, rive ud over. Helg.
baukut (Baakaatt), adj. forstyrret, omvæltet, i Uorden. Helg.
baula, v. n. brøle, bøge som Køer. Helg. Guldbr. og fl. (Isl. baula). Jf. gaula.
Bauna, f. 1. Bønne. See Bogne.
Bauna, f. 2. et stort Trug. (Inderøen).
Bause, m. en Stormand. S. Kakse.
Baut, m. Vending i Seiladsen, naar man krydser. (= Slag, Slagbo).
baut, adj. om Vinden: knap, trang, meget imod. Fosen. Ligesaa bautt, adv. f. Ex. Vinden æ bautt imot (naar man ikke kan komme frem uden Krydsning).
bauta, v. n. krydse, lavere. Meget udbredt, maaskee alm. (Jf. slaga).
Baute, m. Mindesteen fra Oldtiden. Sjelden, ligesom Bautestein. (Isl. bautasteinn).
bautt, adv. s. baut.
Baa, s. Bod. — Baadaa, s. Bode.
baade (baa), conj. baade. Nogle St. baate, og (i Sogn) bade.
baa’e (for baade), adj. begge. (Søndre Berg. Tell. Hall. Gbr. Ørk.). Ellers beggje. I Vossisk: baae, m. baaa, f. bæe, n. (G. N. bádir, bádar, bædi).
baag, adj. 1) vanskelig, ubeleilig, hinderlig, slem. 2) om Mennesker: tvær, uvillig, modstridende. Eit baagt Land: uveisomt eller ufrugtbart Land. baagt Ve’r: hinderligt Veir. Meget brugl. i Helg. og Namd. Jf. bægjen og bægja. Isl. bágr, besværlig.
Baagaa, s. Bogje.
baagjen, adj. slem, farlig. Sdm. (sjelden). baagne Vega: slemme Veie (især tilsøes).
baagt, adv. forkeert, i en vrænget Stilling. Helg. Æg sto so baagt.
Baaing (for Baading), m. Hermafrodit.
Baal, m. Baal, stor Ild. Sjelden.
baalaa, v. s. bala. — Baan, s. Barn.
Baanster, n. Underdyne i en Seng. Helg. og nordre Tr. (Ellers Underseng). Isl. bólstr.
Baar, el. Baara, f. en Baar, et Redskab at bære med. Mest i Fleertal.
Baara, f. 1) Bølge. Næsten almindl. (G. N. bára). 2) Bølgegang, Søgang. Jf. Alda, Bylgja, Vaag, Sjø. Heraf bæra, kvitbæra.
baaraa, v. s. bora, og bera.
Baaredal, m. Fordybningen eller Mellemrummet imellem Bølgerne.
Baareskol (aab. o), n. Bølgernes Slag og Skvulpen. B. Stift.
baarestilt, adj. n. stille, frit for Bølger. Jf. vindstilt, straumstilt.
Baaretopp, m. Bølgeryg.
baarut (baarette), adj. fuld af Bølger.
Baas, m. Baas, Rum til et Nød. Isl. bás. Heraf bæsa. Baasebolk, m. Skillevæg imellem to Baaser.
baasaa, s. basa, — Baasse, s. Bosse.
Baat, m. Baad. Baatefarm, m. Baadsladning. Baateleiga, f. Baadeleie. Baateløysa, f. Mangel paa Baade.
Baataa, s. Bite, og Bate,
Baatelag, n. Selskab af Fiskere, som have een Baad tilsammen.
Baatsbræde, n. Fjele af en ophuggen Baad. Sdm.
Baatslengd, f. en Baadslængde (som Maal).
Baatslut (aab. u), m. den Deel af Fiskefangsten som tilfalder Baadens Eier.
baatsro, v. a. bugsere.
be, og bea (ɔ: bede), s. bidja.
Be(d), eller Bæ’, f. Underdyne i en Seng. Hard. (Isl. beðr, m. Dyne).
bedara seg, stilles, sagtes, om Veiret. B. Stift. (Et hollandsk Ord).
beden (bien, been), partic. 1) ombedet, anmodet. I Sdm. biden (aab. i) og bidd; i Nhl. boen (aab. o). 2) buden, indbuden. 3) befalet. S. bidja.
Begaving, f. faldende Syge, Slag. B. Stift. Bedre Navne ere Fang og Nedfallsott.
begaa seg, komme sig, komme til Liv igjen. Rbg. Tell. Sdm. og fl. Er et nyere Ord ligesom alle de øvrige, som begynde med Partikelen be, der ikke findes i det gamle Sprog.
beggje, adj. begge; s. baae. hava beggje: være Hermafrodit. B. Stift.
begiva (begje’), v. holde op, slutte. Et meget udbredt Ord.
Begsl (Beksel), n. Bidsel. Nogle St. Besl, og Beisl; i Nhl. og Shl. Beitl. (Isl. beygsl og beitsli. Sv. betsel).
begsla (beisla, beitla), v. a. lægge Bidsel paa.
behandele(g), adj. besynderlig. Sdm. og fl.
bei, og beid (ɔ: fandtes), s. bide, v. n.
beien, ubeleilig, s. bægjen.
Beig, m. Svaghed, Svækkelse, Skade. Nhl. Jf. Bøyg.
Bein, n. Been, Knogle. G. N. bein. — Søndenfjelds ogsaa i den nyere Betydning: Fod.
bein, adj. rank, lige, som strækker sig i en ret Linie. Figurlig: ligefrem, ikke vanskelig. Dæ va ikje beint: det var ikke saa lige til. Han ær ikje bein’,
