balsamt, og balasamt, adj. n. besværligt, møisomt. B. Stift. I Tell. ogs. balse.
balstyren, adj. vild, voldsom, ustyrlig.
Bamse, m. et Navn paa Bjørnen. (Sjeldent og lidet bekjendt).
Ban, n. see Barn.
bana, v. a. dræbe. (Isl. bana). Meget sjelden.
Band, n. (Fl. Baand), 1) Baand (i Almindelighed). Isl. og Sv. band. Især Træbaand paa Kar. 2) Neg, Bundt, Knippe af Kornstraa. Kr. Ag. og tildeels i Tr. Stift). Ellers Bundan, n. (Sdm.), Bundel, m. (Sogn). 3) Bindingsmaade, især i Fiskergarn.
banda, v. a. (a — a), baande et Kar, forsyne med Baand. "bande uppatte ein", siges i Sdm. om at prygle En dygtigt.
Bandastokk, s. Samhald, m.
Bandhakje, m. Baandhage (Bødkerredskab). Hedder i Sdm. Bandebit (ii), m.
Bandkniv, m. Baandkniv (med Skaft paa begge Ender).
Bandstakje (staka, staakaa), m. Baandstage, ung Træstamme til Tøndebaand.
Bane, m. Død. (Hall. Vald. og fl.). G. N. bani.
Banemann, m. Banemand. Nogle Steder (Nhl.) ogsaa: Ophavsmand.
Banesaar, n. Dødssaar.
Banesott, f. Dødssygdom. Tell. (G. N. banasótt).
banka (baanke), v. a. (a — a), banke. Jf. buka. Heraf: Bank, n. Banking, f.
Bankje, m. see Skalle, Øyr, Grande.
banna, v. a. og n. (a — a), bande. Sv. banna. I Tr. Stift: bannast, v. n. — Heraf: Bannar, m. En som bander meget. Banning, f. Banden. I Tr. Stift: Bannskap, m.
banskjen, s. barnskjen.
Bar, n. Bar, Naaletræernes Blade tilligemed Kvistene. Almindl. Bar er Kollektiv og bruges aldrig om de enkelte Naale, ikke heller gjerne om Naalene alene uden Kviste. Jf. Brum. — En anden Betydning forudsættes i Ordet Barlog. Et Bar af en anden Rod forudsættes i Haglebar, Barver, Bardaga.
Bar (for Bard), n. 1) Siden eller Bordet paa Baade og Færger. Guldbr. Ørkd. (Udtales næsten Bal). 2) Bred, det tomme Rum i et Kar. Jæd. Ellers: Bor. Jf. høgbara.
Bar (og Bare), m. Kant, Bred, Rand langs en Elv eller Grøft. (Elvabar, Veitebar). B. Stift, Hall. og fl. (Isl. barð, Kant).
bara, v. a. (a — a), bestrøe med Granbar.
bara, v. a. (e — te), slaae, banke. Nhl. bara paa: slaae dygtigt paa. I Helg. siges bara, om Vinden, naar den nedslaaer Kornet og Frugterne. Heraf: avbart, utbart, vassbart. Formodentlig en Variation af berja.
bara, adj. forslaaet, stærkt banket (mest om Flint). Ørkd. (Jf. bard).
Barbraagull, s. Balderblom.
bard (n bart), tærsket; s. berja.
Bardaga, Fl. m. Kamp, Dyst; Slagsmaal. Nhl. (G. N. bardagi, Slag).
Bare, s. Bar, m — bare, adv. s. bære.
Barfrø, n. Udbygning over en Dør. Østerd. (I svenske Dial. barfrid).
barka, v. a. barke (Læder): jf. Borka. Heraf: forbarka, raabarka, umbarka.
Barkje, m. Strube, Luftrøret i Halsen. (Isl. barki). I Ørk. Værstrupe. — Barkekyla, f. Knuden ved Luftrørets Munding, Adamsæblet. B. Stift (Isl. barkakýli).
Barlast, m. Ballast i Fartøier.
Barlaan, f. Barhytte, Bartelt. Hall.
Barlind, f. Taxtræ (Taxux baccata)
Barlog (aa. o), m. Maaltvand, det Vand hvori Korn er udblødet til Malt. Tell. Sdm. og fl. I Ørk. Barlaug; derimod: Konnlog i Ndm. Ordets første Deel er vistnok det gamle "barr" som anføres blandt Navnene paa Kornet i Alvismál (32 Str.). Jf. Ang. bere, og Got. baris, Byg.
Barm, m. Barm. (Kun om den udvendige Deel af Brystet). stinga i Barmen: gjemme imellem Klæderne paa Brystet.
Barn, n. (Fl. Born), Barn. (G. N. barn, Fl. born, el. börn). De anførte Former findes neppe nogensteds reent udtalte; derimod hedder det: Badn og Fl. Bodn (aab. o) i Sogn, søndre Berg. og Stav. Amt.; Ban (udtalt Ba’n, med langt a, men dog med Lydene af dobbelt n), og Fl. Bonn i Sfj. Sdm. og Tr. Stift; Baan, og Fl. Bon (Boon) i Rbg. Tell. og Ag. Stift. (Jf. Garn). Af Fleertallets Genitiv (barna) findes Levninger som følgende: Da æ braa Badna Hug (Nhl.): Børns Hu er hastig, d. e. de kunne ikke finde sig i at bie. D’æ Bane Vis slikt (Sdm.): saadan er Børns Skik. (Gram. § 92. 103).
barnaleg (badnale), adj. frugtsommelig. Nhl. I nordre Trondhj. bonnꜳt
