altid vække en større Interesse derfor og give en stærkere Overbeviisning om dets egentlige Fortrinlighed. Det var at ønske, at en saadan Interesse maatte blive mere og mere almindelig hos vort Folk, da den vilde virke til en Vedligeholdelse af det Gamle og modvirke denne Lyst til det Fremmede, som desværre saa ofte viser sig. Man vilde løsrive sig fra denne falske Indbildning, at man ikke kan ansees som et dannet Menneske, førend man har glemt sit Modersmaal; thi en nærmere Betragtning af Sagen vilde vise, at den sande Dannelse vel kan forenes med en Vedligeholdelse af det Sprog, som vore Forfædre have talt, og som kun ved fremmed Paavirkning har hidtil været hindret fra at opnaae sin fulde Udvikling.
Kristiania den 10de Juni 1850.
Anmærkninger om Udtalen.
Det aabne e (i Bogen betegnet ved: aab. e) er en Lyd, som nærmer sig noget til Lyden af æ, omtrent som i de Ord: Hest, hefte, gjette (i Læsningen). Det aabne i nærmer sig til Lyden af e, omtrent som naar vi lese de Ord: til, ville, hisse. Det aabne o nærmer sig til Lyden af aa, omtrent som i de Ord: nok, ofte, hoppe. Aabent u har nogen Lighed med o, som i be Ord: Luft, hugge, sukke. Aabent y har nogen Lighed med ø, omtrent som i Ordene: Lyst, Nytte, dyppe. — Om Stavelsen er kort eller lang, gjør her intet til Sagen, da Lyden alligevel er den samme.
I Eenstavelsesord, som ende med en enkelt Konsonant, er Vokalen i Almindelighet lang, da nemlig de korte Stavelser ere skrevne med dobbelt Konsonant. Undtagelser finde Sted ved nogle Ord, som ende med m, og ved nogle faa Ord med n og l, hvilket ellers paa sine Steder er nærmere forlklaret.
Naar g eller k staaer foran i eller y i en betonet Stavelse, maa det leses ligedan som gj og kj. (I de ubetonede Stavelser er der skrevet gj og kj, hvor denne Udtale finder Sted). — gj skal egentlig have Lyden af et blødt g, sammensmeltet med j, men det udtales sædvanlig kun som j. I ggj er Lyden af g naturligviis stærkere. I kj lyder k meget blødt og ganske sammensmeltet med Lyden af j. Man maa altsaa ikke lese g-j eller k-j med adskilt Lyd, da en saadan Lyd ikke her finder Sted, undtagen i sammensatte Ord, som Slag-jarn, Kalk-jord.
