Vinterstid, f. Vintertid. Andre Navne paa Vintermaanederne ere: Vintersparten (B. Stift), Vintersi’a (Ag. Stift), Vinterstal’e (Tr. Stift).
Vintersveg, m. Mælkeveien paa Himmelen. N. Berg. Ellers Vetrabraut, Verbraut, Stjernebraut.
vintrast, v. n. blive Vinter, tegne sig til Vinter. Tr. Stift, Gbr. (Sv. vintras. G. N. vetra).
Vintring, m. Kreatur, som er aarsgammelt eller fostret Vinteren over. Hedder oftere Vetrung, Vetle og Vetel, endog paa nogle Steder hvor Ordet „Vetr“ ikke bruges.
vippa, v. n. (a—a), vinke med Haanden, give Tegn ved et Vink. Han vippa te meg. N. Berg. (I Hard. vitta).
Vippa, f. 1) en Vippe, Stang til at hale med. (Ikke alm.). 2) en liden Kvast til at dugge og stryge med. Hertil Vippegras, Lummergræs (Lycopodium Selago). Sjelden. Jf. Visp.
Vipre (ii), f. Paafund, besynderlig Skik eller Ceremonie; f. Ex. om Skikke som grunde sig paa gammel Overtro. Sdm. (Isl. vípr, Smaating).
Vis (ii), f. Viis, Skik, Brug. (Meget brugl.). G. N. vísa. Ogsaa Maade, Maneer. Pꜳ den Vis: paa den Maade. Pꜳ alla Vise: paa alle Maader. (B. Stift). — Naar det sammensættes med saadanne Ord, som betegne Antal, Maal eller Vægt, sættes sædvanlig et „i“ foran, f. Ex. i Flokkevis, i Alnevis, i Vꜳgevis.
vis (ii), adj. 1) viis, klog, forstandig. G. N. víss. (Hedder oftere visleg). — 2) vidende om noget, kyndig, vel underrettet. Eg vart ikje vis’e pꜳ di: jeg fik ikke rigtig Besked derom. Eg æ like vis’e (lige klog). — 3) sikker til at finde, forvaret paa sit rette Sted, eller egentlig: let at vide. Meget brugl. i Sdm. (G. N. víss). Legg dei so at dei æ vise te finne: læg dem paa et Sted hvor man kan vide at finde dem.
Visa, f. Vise, Folkesang. G. N. vísa. Hertil Visebok, f. Visebog. Visenote, m. Melodie som passer til en Vise. Visestubbe, m. Fragment af en Vise.
visa, v. a. og n. 1. (e—te), 1) vise, forevise; betegne, paapege. I denne Betydning lidet brugeligt, da Begrebet sædvanlig udtrykkes ved syna (syne). — 2) henvise, skikke afsted, sende En etsteds hen, især i et Ærinde. Meget brugl. Heraf Visarbarn. — 3) v. n. vise sig, være at see. Sjelden (s. syna og te). Ogsaa fremvise noget, vise, om Uhr. Heraf Visar. — vise av: afvise, bortvise; sende afsted. vise ut: vise paa Dør, bede En at pakke sig. vise veg (vek): bortvise, jage bort.
visa (vise), v. a. 2. (a—a), tilspidse Enden paa en Traad eller Snor, især ved at skrabe den med Kniven. Sdm. (Af Vise, m.).
visall (aab. i), s. vesall.
visande, adj. som man kan sende bort, eller som er istand til at fremføre et Ærinde; om Børn.
Visar, m. Viser, paa et Uhr.
Visarbarn (-badn), n. Barn som er antaget til at gaae Ærinder, bringe Budskaber, Breve o. s. v. Saaledes ogsaa Visargut, m. og Visargjenta, el. Visartaus, f.
Visbende (ii), n. Paafund, Indfald, Nykke. Sdm. (G. N. vísbending, Vink).
Visdom, m. Viisdom; ogsaa Underretning, rigtig Besked om noget.
Vise, m. 1) Spids, Top, en liden tilspidset Dusk; især om Toppen paa Græs og Korn; ligesaa om en optrevlet Spids i Enden af Traad og Toug. „Visanne pꜳ Konna“ er Toppen paa Kornbaandene i Modsætning til Stilkene. Sdm. Ndm. Ørk. — 2) Stilk og Blade paa Rodfrugter, i Modsætning til selve Roden; saaledes om Bladene af Poteter, Roer og Kaalrødder. Jæderen. — I Ordet „Natevise“ (Nordre Berg.) betegner det ogsaa Hunblomst eller det første Tegn til en Frugt. (G. N. vísir, Knop).
visen (aab. i), adj. vissen, visnet, fortørret. G. N. visinn.
Visende (ii), n. Viisdom (mest spotviis); Underretning, Besked. Bruges i Hard. Han fekk ikje stort Visende. (G. N. vísindi, Viisdom).
Vising, m. Viismand, klog Mand.
Visk, n. 1) Tummel, Bevægelse. 2) en Stund, en vis Tid. Gbr. Vald.
Visk, m. Visk, Tot, Nøgle. Sjelden (see Dott, Tapp, Lopp).
viska, v. a. (a—a), sammenvikle, vinde sammen, tillave Portioner af Hø og Halm til Køerne. B. Stift. (Ellers vꜳndla, vandle). „viske ꜳ give“: lave og uddele Foderen til Køerne. N. Berg.
visleg (ii), adj. viis, fornuftig, besindig. Meget brugl. I Tell. viskleg.
vislege (visle), adv. viselig, fornuftigt, med Klogskab.
visna (aab. i), v. n. (a—a), visne, blive vissen. Heraf Visning, f. Forvisnelse; Vissenhed.
Visp, m. en liden Dusk eller Kvast.
