Hopp til innhold

Side:Ordbog over det norske Folkesprog1.pdf/616

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

her i Genitivforhold). Myllꜳ Vinnꜳ: imellem Pløiningen og Høslætten. Sdm.

vinna, v. a. og n. (vinn’; vann; vunne), 1) vinde, opnaae, erhverve (især ved en Kapstræben eller ved at vove noget). G. N. og Sv. vinna. Han vann Prisen. Dei ha vunne store Pengar. (Det forbindes ogsaa her, ligesom i Skriftsproget, ofte med Navnet paa det Foretagende, hvori man vinder; f. Ex. vinne eit Slag, eit Spel, ei Sak). — 2) fuldføre, bringe til Ende, kunne overkomme eller udføre (nemlig et Arbeide). Me vinn ’kje dæ te Kvelds: vi kunne ikke blive færdige dermed til Aftenen. Eg vann bære ein Famn fyre Dagj’en. (S. vinne seg, nedenfor). — 3) v. n. mægte, formaae, være istand til. Ofte med et Verbum i Infinitiv. Eg vinn ’kje bere dæ: jeg mægter ikke at bære det. Han vann ikje gꜳ lenger. N. Berg. og fl. (Ellers: orka, trꜳtta, vera go’ til). Ligesaa: D’æ vondt fyre den so’ lite vinn’e (ɔ: som formaaer lidet). Ein kann ikje gjera meir eld’ ein vinn’e. Eg skunda meg mest eg vann (det meste jeg kunde). Han slæpa mest ’an vinn’e. Meget brugl. i B. Stift. — 4) vinde, seire, faae Overhaand i en Strid. (En Afændring af den første Betydning, men uden Objekt). — 5) have Vinding eller Fordeel af noget. Han vann ikje stort pꜳ dæ: han havde ingen synderlig Fordeel deraf. — Talemaader. „vinne seg“: være istand til at komme etsteds hen. F. Ex. vinne seg upp: være istand til at staae op. vinne seg ut: formaae at gaae ud. vinne seg heim: kunne komme hjem, være istand til at naae Hjemmet. (Meget brugl.). — vinne mæ: formaae noget med, faae Bugt med. — vinne pꜳ: overvinde, overkomme, kunne bestride. I Sdm. siges ogsaa „vinne ꜳ“ med et Verbum, f. Ex. E vinn’ ꜳ lyfte dæ: jeg mægter at løfte det. (Tonen lægges paa „ꜳ“, som formodentlig er Præpositionen ꜳ, ɔ: pꜳ).

vinna, v. n. (a—a), arbeide, være med paa Markarbeiderne (= onna). Et sjeldent Ord; see vꜳrvinna. (G. N. vinna, arbeide). Heraf vinnande.

vinnande, adj. 1) mulig, overkommelig, som man kan være istand til. Jf. vinneleg. — 2) arbeidsfør, som kan tage en fuldkommen Deel i Gaardsarbeiderne. Dei æ fem vinnande Menneskje: de ere fem fulddygtige Mennesker paa Arbeidet. B. Stift.

vinnast, v. n. (vinst, vanst), formaae, være istand til (= vinna). Mest i Forbindelsen: vinnast mæ ɔ: formaae noget med, overkomme, bestride. Sdm. Ndm.

Vinnefolk, n. Arbeidsfolk ved Pløiningen, Høslætten eller Kornhøsten. S. Vinna.

vinnefør, adj. fuldkommen arbeidsfør, med Hensyn til Markarbeiderne. Sjelden (s. vinnande).

vinneleg, adj. mulig, gjørlig, om et Arbeide; ogsaa haandteerlig, ikke altfor stor eller tung; f. Ex. vinnele’ Stein. B. Stift.

vinnemillom (myllꜳ), adv. imellem Pløiningen og Høslætten.

Vinneskap, m. Arbeide paa Markerne (= Vinna); ogsaa Travlhed, Tummel.

Vinnetid, f. see Vinna.

Vinning, m. og f. 1) Gevinst, det som man har vundet. 2) Vinding, Fordeel, Hjælp, Baade. 3) Overhaand, Overlegenhed, Leilighed til at vinde.

vinsa, v. a. rykke tilside, flytte, føre af Veien (omtr. som vinka). N. Berg.

Vinsar, pl. m. de bøiede Fjele, som danne Bunden i en Baad. Shl.

Vinskap (aab. i), m. Venskab.

Vinstein (ii), m. Viinsteen.

Vinter (Vint’er), m. (Fl. Vintra, r), Vinter. I de sydvestlige Egne hedder det Vetter, Vetr, Vet (hvorom see Vetr). G. N. vetr. (Derimod Ang. vinter. Gam. Tydsk wintar). I Vinter: i den forledne (eller nuværende) Vinter. Derimod: i Fjor Vinter, og: i fyrre Vinter, om de to næstforegaaende. Høgst ꜳ Vinter: midt paa Vinteren. (N. Berg.). Te Vinters: til Vinteren. Ordet bruges ellers ofte i Genitivforhold; saaledes Vinters Dag, Tid, Ver og fl.

Vinterføre, n. (-før, f.), frossen Jord; ogsaa Sneeføre.

vinterhoggjen, adj. hugget om Vinteren.

Vinterlægje, n. Vinterleie, Vinterhavn for Fartøier. B. Stift.

Vinternæter, pl. f. den Tid hvorfra Vinterhalvaaret regnes; Vinterdag, den 14de Oktober. I bestemt Form Vinternætenne (-næt’na), Dativ Vinternottꜳ (N. Berg.). G. N. vetrnætr. Modsat Sumarnæter. — Forskjelligt herfra er Vintersnatt, ɔ: en Vinternat (lang og mørk Nat),

Vintersbolk, m. en Deel af Vinteren.

Vintersholva, f. Vinter-Halvaar.

Vintersplagg, n. Klædnignsstykke til at bruge om Vinteren.

Vinterstensta, f. Tjeneste i Vinterhalvaaret.