Hol (oo), m. en lav Høi; en tør og jævn Forhøining i en Myr eller paa en lavt liggende Flade. Jæd. Sdm. Guldbr. (Isl. hóll, Høi). I Guldbr. ogsaa om Sletter, Græspletter eller enkelte Punkter som see anderledes ud end den omliggende Egn. I Østerdalen ogsaa en Lund, et lidet Skovparti (Holt).
Hol (aab. o), adj. Hul, Aabning; ogsaa Hule (i Jorden); Smuthul, Afkrog.
hol (aab. o), adj. huul (jf. innhol). G. N. holr. „hol’ ꜳ hækjen“: graadig, slugen. Sdm. Jf. holen.
Hola (aab. o), f. Huulning, Fordybning, fordybet eller ligesom indtrykt Punkt paa Marken, i Steen eller Træ, eller ogsaa paa Legemet. (Jf. Bringehola, Nakkehola). Alm. og meget brugeligt. Hedder ogsaa Holo, med oo (Guldbr. Ørk.), og Hulu (ørk.).
hola (aab. o), v. a. (a—a), hule, udhule. (G. N. hola). hola ut: udhule. hola seg inn i: grave sig ind i.
Holamot, n. Svælget, den smaleste Deel af Halsen. Sogn, Søndre Berg. og Stav. Amt. (Første o aabent). Ellers Halsmot.
Hold, n. 1. Aftægt, Føderaad. Nordlandene. (Af halda). Ellers: Kor, Livaure, Folga, Føderaad og fl. — Hertil: Holdsfolk, Holdsmann og fl.
Hold, n. 2. Forstand, Skjøn. (Vel egentlig Greb, af halda). Sdm. Dei ha ikje Hold pꜳ dæ. E fekk ikje Hold pꜳ dæ (jeg forstod det ikke rigtigt).
Hold, n. 3. Kjød; den yderste Deel af Kjødet nærmest ved Huden. Tell. Gbr. Sdm. og fl. men kun lidet brugeligt. Eit godt Hold te gro (s. Grohold). rysja i Hold’e: gyse, føle en Rystelse i Nerverne. B. Stift. Millom Hold ꜳ Skinn, ɔ: mellem Hud og Kjød. Gbr. Ørk. Helg. I Sdm. „myllꜳ Holds ꜳ Skinn“. Mere omfattende er Ordets Betydning i de tellemarkiske Viser; f. Ex. „Korpann ska tære ditt Hold“ (Ravnene skulle opæde dit Kjød). G. N. hold, Kjød. I Sdm. betyder det ogsaa Huden, i Modsætning til Haaret; f. Ex. Han hade so tjukt Hꜳr at ein sꜳg inkje inn pꜳ Hold’e. Ligesaa „rein’ i Holda“ (reen paa Huden under Haarene).
Hold, f. Huld, Fedme, Fyldighed. Denne Ku’a heve ei go Hold (ɔ: er fed og trivelig). Alm. (Sv. hull). Vel egentlig samme Ord som forrige. Søndenfjelds tildeels Neutrum.
Hold, f. s. Huldr. — holda, s. halda.
holda, adj. fed, trivelig, ved godt Huld.
Holdar, el. Hollar, m. = Agnor. (Nedenæs).
holdast, v. n. blive fed, faae bedre Huld. Ogsaa: holda seg.
Holder, f. Bugt, eller Løkke af Træ, anbragt i Enden af et Reb. S. Hogd.
holdlaus. adj. udmagret, uden Huld.
holdsꜳr, adj. ømskindet, som ikke taaler stærk Berørelse paa Huden. Sdm.
Holdsfolk, n. Folk som nyde Hold (Aftægt) af en Gaard. Helg. Saaledes: Holdsenkja, Holdskꜳna, Holdsmann, Holdskall. Holdsbrev, n. Fledførings Kontrakt. See Kor, Korfolk.
holdug, adj. fed, fyldig, som er ved godt Huld. Ogsaa holdig.
Hol-dyvle, n. Mudderpøl, Puds, dyb Sump. Tell.
holen (hølin), adj. graadig, slugen. Indr. See hol, adj.
holgje (for holga), v. a. binde Hø sammen i Visker (= vandla). Indr.
Holgje, m. (Fl. Holga), Høvisk (til en Ko). Indr. Ellers: Vandel.
Holk, m. 1. Holk, Ring som omfatter Enden af et Skaft og beskytter samme for at revne eller forslides. I Ordet Skotholk betyder det maaskee Rør eller Skede. Isl. hólkr, Rør.
Holk, m. 2. Kar, af forskjellig Art, nemlig: 1) et stort Kar, det samme som Kjer og Saa. Valders. 2) et lidet smalt Kar til Smør, Ost eller Mælk. (= Butt, Strokk, Stamp). Gbr. Hall. Hard. Rbg. I Sætersdalen hedder det Hokk. 3) et Spand med Laag, indrettet til at bære paa Ryggen. Tildeels søndenfjelds; ogsaa i Shl. Hedder ellers i B. Stift: Hylkje; jf. Holkje.
holka, adj. forsynet med Ring eller Holk, om Skafter og lignende Ting.
Holke (Iis), see Hꜳlka.
Holkje, n. en Ballie (= Stamp). Helg.
holl, adj. 1) paalidelig, som gjør sit Arbeide fuldkomment og med Flid. Ein boll’e Kar te arbeia. B. Stift. 2) drøi, righoldig. Ei holl Tunna: en Tønde som holder sit Maal rigelig. 3) Betydningen: huld, gunstig, findes maaskee i Talemaaden: holl’ ꜳ tru (huld og tro), og forudsættes i det afledede: hylla, hyllast. (Jf. Isl. hollr, oprigtig).
Holla, s. Hodda.
holle (for hollelege), adv. omhyggeligt, med Flid og Omhu. Nhl. Jæd.
Hollskap, m. Paalidelighed.
hollverkele(ge), adv. nøiagtigt, omhyggeligt, med Flid. Helg.
Holm, m. 1) Holm, en liden Øe. Hedder paa nogle Steder: Holme (Isl.
