Hellefisk, m. Helleflynder (= Kveita). Kr. Stift. (Isl. heilafiski, og heilagfiski; Sv. helgeflundra).
Hellekaka, f. et Slags tynde Kager som steges paa en Jernskive (Hella). Nordenfjelds. Ved Trondhjem: Hyllkak(e).
helleleggja, v. a. belægge med Heller (el. Steenfliser). Heraf: hellelagd, adj.
hellest (ellers), s. ellest.
Helletak, n. Tag af Heller; Steentag.
Helletile (aab. i), n. Steengulv.
Helleveg, m. Fortog, steenlagt Vei.
Hellevegg, m. Væg af Steenskiver.
hellig, s. heilag.
Helma, f. Halmstub, Stilkene efter det afskaarne Korn paa Ageren. Kr. Stift og fl. I B. Stift: Hylma; i Østerd. Halma.
Helmaur (el. Hellimaur), m. Kløe eller Krillen, som undertiden indfinder sig kort forud for Døden. Helg. (forældet). Ellers Nꜳlus. Jf. Maur.
Helming, m. Halvdeel; især den halve Deel af et kløvet Træ. B. Stift. (G. N. helmingr).
helpe, s. hjelpa.
helsa, v. a. (a—a; ogs. a—te), hilse (saavel ved Bud eller Brev, som ved Sammentræf). Ogsaa v. n. „helse til ein“ (mest brugl.); „helse pꜳ ein (sjeldnere og mere fornemt). G. N. heilsa.
Helsa, f. Helse, Sundhed. G. N. heilsa (Af heil). Bruges undertiden i Genitivs Forhold; saaledes: Han hev’ ikje ein Helse Dag (han er ikke een Dag frisk). Ho vart ikje Helse Menneskje meir (hun blev aldrig ganske frisk siden).
helsast, v. n. hilse hinanden. (Sjelden).
Helse, n. Halskjæde, Halsring (især til Hunde). Sogn, Søndre Berg. Ogsaa i Ag. Stift i Formen Hælse (eller Halse). Isl. helsi.
Helsebot (oo), f. Lægedom, Forfriskelse eller Bestyrkelse for Helbreden. Alm. og meget brugeligt.
Helsefar, n. Helbreds Tilstand. Shl. Voss. Kor stend’e te mæ Helsefare? (Isl. heilsufar). I Sdm. bruges et lignende Ord i en anden Betydning. „Han ska fꜳ Helsefar“, ɔ: han skal faae dygtig Skrub. Maaskee af en anden Oprindelse (helsa, v.) ligesom Helsing, der ogsaa bruges ironisk om en skarp Irettesættelse.
helselaus, adj. som har mistet sin Helbred, er bestandig sygelig.
Helseløysa, f. vedvarende Sygelighed, Tab af Helbred. Ogsaa om Strabads og Mangler som ødelægge Helbreden.
helsesterk, adj. som har stærk Helbred.
helseveik, adj. svag af Helbred.
Helsing, f. 1) Hilsen, det at man hilser; eller Maade at hilse paa. 2) en Hilsen (afsendt med Bud eller Brev). I sidste Betydning hedder det ogs. Helsning, f.
Helsott (Hælsott), f. Døds-Sygdom, Helsot. (G. N. helsótt).
helst, adv. 1) helst (af helder). 2) om Sted og Tid. kvarhelst. naarhelst.
helst (ellers), s. ellest.
helsug (helsig’e), adj. frisk, ved god Helbred. Gbr. Søndre Berg.
Helt, f. s. Helvt.
Helta (Helte), f. Halthed. Nordre Berg. og fl. (Isl. helti).
helut (ee), adj. skimlet af Farve, hvidagtig eller indsprængt med enkelte hvide Haar (om Heste). Mest i B. Stift. (Af Hela). En Hest af saadan Farve kaldes: Hel’en.
Helvite, aab. i (el. Helvete), n. Helvede. (G. N. helvíti). Te Helvetes: til Helvede.
Helvt, f. Halvdeel. Udtales almindelig: Helt (ligesom Tyl’t, hal’t og fl.). Hedder ogsaa paa nogle Steder Halt (for Halvt). G. N. helft. Helt’a ta korꜳ (eller: ’tꜳ kverjo), ɔ: Halvdelen af hvert Slags. B. Stift.
Hemn, m. Hævn. Hedder ogsaa Hebn og (i Sogn) Hobn.
hemna, v. a. (e—de), hævne. (Sv. hämna). hemne Harmen sin: kjøle sin Harme; ogsaa: tilfredsstille sin Lyst rigelig, mætte en længe næret Attraa.
hemngjirug, adj. hævngjerrig.
hempa, v. a. rykke, rive med sig. Han tok ꜳ hæmpa dei ut. Sdm.
Hempa, f. 1) Baand, Stroppe i Klæder, hvormed de hænges op eller knyttes til. Meget udbredt; ogsaa i Ag. Stift. 2) Heftet paa en Knap. Hall. og fl. Ellers: Stett, Melle, Lykkja. 3) paa en Dør: en liden Jernlaage med et Hul som passer til en Krampe i Væggen. Guldbr. og fl. Jf. Hespa.
Hempe, f. Hampelærred. Valders.
hemsa, v. a. 1) samle, skrabe sammen; 2) falde paa, erindre; s. hæmsa.
hemta, v. a. (a—a), samle, plukke, tage op. I Gbr. og Ørk. især om at plukke Bær. (I Nhl. henta Bær). Sv. hänta.
henda, v. n. (e—e), hænde, indtræffe. Dæ kann hende: det er ikke umuligt; ogsaa: det mangler ikke, man skal ikke sige andet (om noget som skeer hyppigt eller drives i en høi Grad). Undertiden: hendast, og hende seg; f. Ex. Dæ hende seg eit til, ɔ: naar sligt kan skee, saa skeer der vel mere.
