Side bemærke, at hvad der tabtes ved nogen Fjernelse fra det Danske, vilde igjen vindes ved nogen Tilnærmelse til det Svenske, saasom den meest udbredte Udtale i Norge danner Mellemleddet mellem de to övrige skandinaviske Dialecter; og man vil derhos ikke nægte Billigheden af den Fordring, at et uafhængigt Folks Skriftsprog bliver nationalt. Denne Fordring vil i Tidens Löb blive saa bydende, at den ikke længer lader sig afvise, og hvis der ikke itide bydes en veiledende Haand, turde Ordningen af Skriftsproget da have langt större Vanskeligheder end nu. Den populære Skribent vil naturligviis stadigen beflitte sig paa at bruge et Sprog, som forstaaes af dem, han skriver for, og i Mangel af Veiledning, hvor han er i Forlegenhed for Udtryk istedetfor de i Skriftsproget almindelige, som han veed ei forstaaes af Almuen, vælger han mangen Gang Ord, som ere ham bekjendte fra den Kreds, hvori han færdes, og om hvilke han haaber at de ville forstaaes i en större Kreds, men om hvis almene Forstaaelighed han ingen Sikkerhed har. Fölgen vil blive, at der istedetfor een, om ei anseelig, saa dog agtværdig Nationalliteratur, ville opstaae flere ubetydelige Provindsialliteraturer, der hver for sig ville blive saa meget fattigere, som det læsende Publicum er lidet. Paa saadan Maade vil den af hovmodig Egoisme udsprungne og af Uvidenhed nærede Afsondringsiyst, som i vore ydre Forholde allerede mægtigen rörer sig blandt vor Almue, naae sit Culminationspunet.
Jeg anseer det derfor saare vigtigt, at en saadan sandsynlig Tingenes Tilstand bliver forebygget ved betimelige Forholdsregler, som kunne imödekomme billige Fordringer, ved deels at skaffe Materialier tilveie, hvorved
