ved Anbringende af “norsk Erfaring” söge at influere paa Danskens Beslutning, naar han skal bestemme sig i en Materie, hvis Behandling der dog nu, da det constitutionelle Liv har fæstet Rod i det europæiske Statsliv, tillægges en uforhöldsmæssig höi Betydning, men dette kun der, hvor dette Liv er mindre befæstet, saaledes som Tilfældet er her i Norge, hvor det constitutionelle Liv lader til ikke at höre hjemme. I den franske Fristats Grundlov af 4 November 1848 hedder det i denne Materie Art. 57 “Love, besluttede i Paatrængenhedstilfælde, kundgjöres i Löbet af 3 Dage, og de andre Love i Löbet af en Maaned, at regne fra den Dag, de ere bifaldte af Nationalforsamlingen.” Art. 58 “I den for Kundgjörelsen fastsatte Frist, kan Fristatens Præsident ved et begrundet Budskab forlange en ny Overveielse. Forsamlingen delibererer; dens Beslutning bliver endelig; den oversendes Fristatens Præsident. I dette Tilfælde finder Kundgjörelsen Sted i den for Paatrængenhedstilfælde givne Frist,” I det danske Grundlov-Udkast hedder det derimod (§ 28): “Naar Kongen har givet sit Samtykke til en Lov.” Concipienten har antaget det som en tvingende Forudsætning, at en Konge maa give sit Samtykke til en Lov; en Konge og en Lov ere Corollarier, har han tænkt, og dette maa kaldes en aldeles correct Tænkning (der har sin Rod i Religionen), i hvis Fölge, for at en Lov skal kunne udkomme som saadan, der udfordres ikke alene en Beslutning af Nationalforsamlingen, men tillige et Kongeligt ɔ: en kongelig Repræsentants Samtykke. Dette Begreb om Kongemagten hörer netop hjemme i det constitutionelle Liv i det Mindste her i Nord-Europa, hvorved jeg erindrer mig Pascal’s berömte Sats, at “Fornuften vexler med Climatet.” Jeg har selv engang skrevet, at denne Sats kun har en “subjectiv Objectivitet, anvendt i den politiske Lære bliver den en Uting,” Men det her omhandlede Punct danner for saa vidt en Undtagelse. — Jeg skal endnu tillade mig at anföre, at Artilleriecapitaine (nuværende Statsraad) H. Foss i Aaret 1833 i nogle da udgivne “Bemærkninger angaaende de til Afgjörelse paa 7de ordentlige Storthing fremsatte Constitutionsfor-
