5. „En kort Extract af Norges Krønike“ [S 141—68]. Mønsteret for dette Skrift, som nu ikke er helt bevaret, har været Jakob Madssøns Stamtavler (1592); dem har han dog kun fulgt for de senere Kongers Tid efter 1202 (S. 163—66), medens han for Tiden før 1177 gjør Uddrag af sin egne Sagabearbeidelse af 1599i, og for Sverres egen Historie excerperer Annalerne; desuden findes spredte Spor til Benyttelse af Saxo, af Mattis Størssøn og af Crantzius. I Indledningen omtaler han rosende Islændingernes og specielt Snorre Sturlassøns Fortjenester af Norges Historie og benytter Leiligheden til under store Komplimenter at være spydig mod Saxos storartede Kongerække (S. 142). Som 1ste Kapitel indskyder han efter „en gammel Islandsk Sag (ɔ: et Annalhaandskrift) en Oversigt over Norges Fylker, der ligeledes gjenfindes i den senere Norges Beskrivelse. Det er en Misforstaaelse, naar Worm paa Grund af det S. LXI anførte Citat tror, at Hr. Peder har gjort denne Extract for Axel Gyldenstjerne.
6. „Norriges Lov, udset paa Danske, oc Norsken herhos, wed Peder Claussøn Sogneprest i Undal, Anno Christi 1600“. Dette Hr. Peders Arbeide har havt det Held at blive bevaret til vor Tid i flere af ham selv besørgede Haandskrifter. Vi skal her beskrive disse:
a) I Stockholms kgl. Bibliothek findes bl. Islandica (33—36 qv.) 4 Bind, der tilsammen indeholder Lovbogen i Text og Oversættelse; de har oprindeligt udgjort én Bog og er paginerede med Blad 1—482 af Hr. Peder selv. Efter en egenhændig Paaskrift (citeret S. XXXX) har han foræret den i 1608 til Stavangers Biskop og Kapitel; den blev senere indlemmet i Jørgen See-
Membran Bergsbog, Hr. Peder har brugt. Efter „Mørckved“ sætter han i Parenthes Ordene „dyfter Holt“, men ser man efter i Bergsbog paa tilsvarende Sted (Cap. 56), vil man ved Siden af myrkvidr læse i Randen skrevet med Haand fra Midten af 16de Aarhundrede Ordene dyster holt.
