Ree. Siden, da han kom i Besiddelse af et Haandskrift af de senere Kongesagaer (1202—63), har han ogsaa oversat disse og ladet hele Kongehistorien udgaa i ny Bearbeidelse, idet han i det aabne Rum mellem 1177 og 1202 optog Mattis Størssøns Uddrag af Sverres Saga[1], som han ikke havde noget Haandskrift af. Fra hvad Tid denne Oversættelse er, vides ikke; kun at den er ældre end 1613, thi i Norges Beskrivelse benyttes ofte Oversættelsen af Haakon Haakonssøns Saga; det er rimeligt nok, at Hr. Peder først under sit Ophold i Bergen 1604 har erhvervet sig et Exemplar af denne Saga. Oversætteren har ikke altid nøiet sig med at følge sine Haandskrifter, han har ogsaa til Sammenligning benyttet Bergsbogen (for Olav Trygvessøns Saga) og Noregs Konungatal, og fra dem laant dels enkelte Notitser, dels længere Stykker[2].
- ↑ Heraf forklares Worms Ord i Fortalen: „Jeg hafuer ocsaa it steds funden antegnet, at Mats Tordsøn Laugmand til Guleting udi Bergen, skulde hafue præsterit angit udi denne Chrønicke at vertere; mens huad det hafuer værit, kand jeg icke til visse sige. Kand skee huad hafuer værit ferdig udi det gamle Sprog, oc hiulpet Herr Peder i somme Stycker som hand tuiflet paa. Huorfor jeg icke heller kunde gaa hans Nafn forbi“. At disse Laan fra Mattis Størssøns Oversættelse er tagne fra en norsk Afskrift, ikke fra den trykte danske Udgave, sees ved at sammenligne denne med de endnu bevarede Haandskrifter; de Tillæg, Hr. Peder har, gjenfindes i Regelen i Haandskrifterne s. Ex. S. 50725: Thi at nu lider fast til at Blodit er kaldt. 5099: En ecki kjemir vfeig i hell, oc ecki maa fejgan forda, Flottj er falli nest. 51528: Men heller at de skulle jage os alle som Vlfue fra dennem. 5164: Nu munned their Konung i hell settia.
- ↑ Af Bergsbog har han laant Spaadommen om Olav Trygvessøn i Gardarike (S. 111), Stykket om Kristendommens Indførelse i Danmark og de ældre danske Konger, om Thangbrand og om Jomsvikingerne (S. 112—40), Navnet Thormod Kareler (S. 145), om Halfreds Vise (S. 164), om Sigmund Brestessøn og Leiv Erikssøn (S. 165—67), og maaske endnu flere Smaatræk. Af Konungatal har ham taget Navnet Torjolf om Forf. af Verset S. 49, Motle Finnekonung S. 56, Stykket om Haakon den godes Anger paa Dødsleiet (S. 87), om at Torkild Gøise gav K. Svend Kongenavn (S. 345) samt Slægttavlerne S. 377—80. Paa S. 1179 findes et uimodsigeligt Bevis paa, at det er netop den bevarede
