haardraades Saga. Afskrifterne af de fleste af disse Arbeider vandrede til Danmark, hvor de samledes af de kongelige Historikere og af den danske Adelsmand Arild Huitfeldt, og det skyldes den sidstes Interesse for hans Fødeland, at to af disse Skrifter — Mattis Størssøns Krønike og den tønsbergske Oversættelse af Hirdskraaen — blev trykte i Kjøbenhavn (1594).
Saaledes havde Hr. Peder paa væsentlige Punkter Forgjængere, som vi vide, at han har lært af; men det tør dog siges, at han baade i Beherskelse af Stoffet, i Skildringens Dygtighed og Kundskabsmasse rager frem over dem alle.
Studier. Hr. Peder har hverken drevet Universitetsstudier eller gjort store Reiser; han har neppe seet andre Byer end Stavanger, Skien og Bergen (den sidste maaske ikke før 1604); men til Gjengjeld havde han et saa meget fortroligere Kjendskab til sit eget Stift, ialfald til Kystlandskaberne, og paa de saa Reiser, han gjorde udenfor dette, sees han at have gjort sine selvstændige Iagttagelser. Hans lærde Opdragelse, hans Deltagelse i de offentlige Anliggender inden Stiftet, hans Virksomhed som Canonicus i Stavanger maatte paa mange Maader berige hans Aand og bringe ham i mangeartet Forbindelse med Tidens ledende Mænd. Som Provst hørte han til Stiftets Øvrighed og kunde omgaaes som Ligemand med Lagmænd og Fogder, derfor ogsaa med de indfødte Adelsmænd (som Familien Frille paa Bro og Obrestad, Benkestok paa Hananger, Teiste paa Bjelland o. a.), og havde ialfald Adgang til Biskoper og Lensherrer; saaledes stod han, som vi har seet, paa fortrolig Fod med baade Mag. Jørgen og hans Eftermand, og havde ogsaa udenfor Embedsanliggender samtalt med Statholderne Paul Huitfeldt (1572—77) og Axel Gyldenstjerne (1588—1601), med Kansleren Christian Friis, med Lensherrerne Erik Brockenhus og hans Broder Henrik o. fl. Paa samme Tid nærmede Tidens enkle Levesæt Presterne mere i Tænkemaade til Bondestanden: Hr. Peder var selv Jæger, han har mangen Gang paa sin Vei truffet Bjørnen og synes at have næret en mellem Frygt og Sympathi staaende Respekt for
