i Valle Kirke, hvad der muligens kan have været sandt om andre ældre Prester paa Lister.
Sagnet har vistnok kjendt til hans Fiendskab med Peder Grubbe og at Hr. Peder engang var anklaget for Drab, men har glemt Forbindelsen mellem disse to Forhold og udstyret begge med uhistoriske Detaljer. Sagnet siger, at „Amtmand Grubbe“ boede i Lyngdal, medens Peder Grubbes Residens var paa Nedenes og, om han kom til Lister, tog sin Bolig paa Fogedgaarden Huseby i Vanse; at Hr. Peder lod nogle Troldkvinder gribe og sætte i Fængsel hos „Amtmanden“, — hvilket vilde være et Overgreb fra Hr. Peders Side, som Amtmanden nok skulde have paatalt; at Hr. Peder var paa Besøg hos Amtmanden og drak for stærkt af Sølvkanden, hvorfor han, mens Amtmanden var ude, skyndte sig at kjøre hjem, og at Amtmanden lovede at hjelpe Troldkvinderne, hvis de kunde skade Presten, og at denne paa Veien over Isen nær var druknet i Tarvanger — en Variant af det meget ældre Sagn om Tarvanger, som Hr. Peder selv fortæller S. 309 og 449. Men navnlig er Retssagen i Bergen bleven stærkt forvansket: Hr. Peder har i Hidsighed skudt en Fjeldmand, som havde bedraget ham i Hestehandel, og bliver for denne „onde ubesindige Handling“ dømt fra Livet hjemme i Lenet, men appellerer til Herredagen i Bergen 1608, hvor baade Kongen og „Kronprinsen“ er tilstede (Prinsen var født 1603 og kom ikke til Norge før ved Hyldingen i 1610 og da kun til Oslo). Presten passer ved Lindesnes paa Kronprinsens Skib og vinder hans Gunst ved at forære ham en stor Kveite, hvilket han skylder sin Frelse. Det Billede, hans Efterkommere har beholdt af ham, er slet ikke til hans Fordel; han begaar i Hidsighed et Drab og forstaar ved Kløgt og Smiger at komme heldigt fra sin Gjerning. Sagnet har dog forsaavidt beholdt et Minde om hans Personlighed, som det er hans Kundskaber i Naturhistorien, der indtager Prinsen for ham: „han continuerede, siger Tyrholm, efter den megen Kundskab, han havde, at fortælle baade om denne Fisk, hvorledes den fanges, tillaves etc. samt andre Fiske, Fugle og Dyr in regno animali, indtil Tiden løb bort“. End mere mistænkelige er de andre Sagn om Hr. Peder 1) at han skulde have giftet sig med en af de to
