gjøre det; den gamle Hr. Jørgen døde strax efter, og hans Søn overtog Kaldet. Biskopen synes at have holdt paa Kapellanen Hr. Jakob, som ogsaa strax begyndte at yppe Strid med sin nye Sogneprest. Jakob stevnede sin Svoger for Kapitlet (22de Septbr. 1597), idet han ikke alene klagede over, at Hr. Anders’s Kaldsbrev var ulovligt — baade mod Ordinansen og mod Brevet af 12te Mai 1595 —, men ogsaa fremførte en Række Beskyldninger mod ham for Ulydighed mod hans Fader; da imidlertid hverken Hr. Anders eller Jakobs Vidner mødte for Kapitlet, henviste dette Sagen for Statholderen. Begge de stridende Parter blev af Biskopen stevnede for Herredagen i Bergen (Juli 1599), idet han anklagede begge for den Forargelse, Striden vakte. Det blev her bevist, at der var Skyld paa begge Sider, og da begge afbad sin Forseelse hos Biskopen, mægledes der saadant Forlig, at de under Embeds Fortabelse skulde holde Fred med hinanden, troligen røgte sit Embede og være Biskop og Provst lydige; Hr. Anders skulde beholde Hr. Jakob som Kapellan paa de tidligere Betingelser, og denne skulde være sin Sogneherre lydig[1]. Men neppe var de to Prester komne hjem til Lister, før Trætten atter begyndte; det var fremdeles den tilsidesatte Hr. Jakob, som begyndte med ærerørige Udtalelser om sin Svoger[2] og siden fortsatte med at samle Vidnesbyrd mod ham, hvilket var forholdsvis let, da Hr. Anders baade var drikfældig og doven, ofte var borte fra sit Kald „i verdslige Bestillinger“, hyppig søgte at vælte ubehagelige Forretninger (Sygebesøg o. l.) over paa sin Svoger og desuden bedrog denne for hans Landskyld. Provsten Hr. Peder søgte at holde Hr. Jakob fra at bryde Freden, men mødte af denne, som han selv siger, „Spot og Forhaanelse og Foragtelse mod hans Person med anden Bagvaskelse og Undsigelse mod ham og hans Børn“. Han maatte atter skride til Anklage og lod om Høsten 1600 Forhør optage i Vanse Kirke over begge Prester, som derpaa stevnedes for Kapitlet. Hr. Jakob fandt Provstens
