Hopp til innhold

Side:Om Peder Claussøn Friis og hans Skrifter.djvu/22

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

værk[1]. Biskopen og Henrik Brockenhus sendte en Opfordring til alle Lensherrer og Fogder om at paabyde, at hver Mand skal bekjende, hvor mange Mandsværk han har at bruge, og at lade udarbeide „en Jordebog over samme Mandsværk, saa vi maa blive visse paa, hvad Skolen kan have sig at forvente“[2]. Hvad Svar Lensherrerne gav, kjendes ikke, men sikkert er det, at over hele Agdesiden vægrede man sig for at betale Degnespandet. Mag. Jørgen gav sig dog ikke saa let; han indfandt sig personlig paa Herredagen i Bergen 1578 og fik af de her fungerende Rigsraader, Bjørn Anderssøn og Morits Skygge samt Statholderen Ludvig Munk, en Bekræftelse paa Forordningen i Skien[3]; og samtidig fik han ved en Skrivelse til Regjeringen udvirket et Kongebrev i samme Retning, dennegang stilet personlig til Lensherrerne over Listerlen (Baltzer Leist), Midsyssel (Erik Brockenhus) og Nedenes og Raabyggelaget (Erik Munk)[4]. Dette førte Sagen et betydeligt Skridt fremad; Baltzer Leist og Erik Brockenhus udførte.virkelig Befalingen og fik Bønderne i deres Len til at underkaste sig, saa at da Mag. Jørgen i 1579 eller 1580 visiterede her, hørte han ingen Klage fra Presterne over Bønderne i dette Punkt, uagtet Lagmanden (Mogens Baardssøn til Østby) havde erklæret Bøndernes Vægring berettiget[5]. Ogsaa Erik Munk viste sig i Begyndelsen ivrig, og Mag. Jørgen takker ham (2den Jan. 1579), „at I fliede mig saa meget sidste Gang af Eders Len udaf den 4de Part, som jeg opbygde en stor Part af vor Skole med“[6]. Men snart synes han at have tabt Lysten til at tvinge Almuen,

  1. Mannsverk er nemlig et Maal paa en Jordeiendoms Størrelse og Værd, der kun brugtes paa Jæderen og i Ryfylke; paa Jæderen var det i 14de Aarhundrede = 10 Maanedemadebol (DN. IV 122 jfr. 127, i Ryfylke i 15de Aarhundrede = 9 Maanedemadebol (DN. IV 880 jfr. 899). Sml. Fritzners Ordbog S. 434.
  2. Brev i Geheimearkivet til Erik Munk i Nedenes af 16de Oktbr. 1576 (Afskr. i Kildeskriftfondets Samlinger No. 53 og 54).
  3. Herredagsdom af 23de Aug. 1578.
  4. N. Rigsreg. II 290 f.
  5. Brev fra Biskopen til Erik Munk af 26de Febr. 1581 (Kildeskriftfondets Afskrifter No. 81).
  6. Kildeskriftfondets Afskrifter No. 79.